Stenhuset viste flaget i SAMs ungdomstræf

En perlerække af Stenhusets ungdomsspillere var i denne weekend til start i Nordjyllands eget ungdoms-ranking stævne, nemlig det traditionsrige SAMs ungdomstræf. I de indledende rækker, hvor der spilles med handicaptillæg, gjorde flere af Stenhusets spillere sig positivt bemærket, og den hvide trøje blev også vist frem i finalespillet; her gik det bedst for Mika Guldbæk, der nåede helt frem til juniorernes semifinale.

Indledningsvis skal nævnes præmietagerne i de indledende rækker:

I rækken for juniorer under 150 i snit havde Stenhuset hele 4 spillere i top 10. Stefan Schou Larsen vandt rækken med 1080 point inkl. handicap. Herefter fulgte Charlotte Tranum på en flot fjerdeplads (1033), Emma K. M. Jensen (1003) på sjettepladsen og Jacob Larsen på syvendepladsen (1006).

I rækken for juniorer over 150 i snit fik Jeremy A. Christensen en flot tredjeplads. Med 1144 i rene kegler og 1258 inkl. handicap slap Jeremy også videre til matchplay. Mika Guldbæk blev nummer 9 i denne række.

I rækken for ynglinge under 170 i snit var det OGSÅ en Stenhuset-spiller, der vandt: Daniel G. Nielsen lavede flotte 1107 i rene kegler (1197 med handicap), hvilket er et meget flot resultat! I samme række blev Marcus Kristoffersen nummer 9, og Line D. Olsen nummer 9.

I rækken for ynglinge over 170 i snit var der også positive resultater at glæde sig over for Stenhuset: Marc Ofverlind scorede flotte 1289 (1193), hvilket rakte til en fjerdeplads. Karina Kristensen blev nummer 7 med 1256 (1124). Dette resultat kom i hus efter flot og stabilt spil.

I puslingerækken blev Camilla Tranum den bedst placerede Stenhuset-spiller med en femteplads.

Til matchplayfinalen kvalificerede de otte bedste spillere sig (hhv. puslinge, juniorer og ynglinge). Der var ingen Stenhuset-spillere i puslingenes finale. Juniorernes finale blev en rigtig gyser. Efter matchplayfinalens serier var der således kun 9 kegler mellem nummer 2 og 5. Mika Guldbæk sikrede sig en fjerdeplads, lige akkurat 1 kegle foran nummer 5. Dermed var hun videre til semifinalen, som hun desværre tante til Charmaine Wrisberg. Jeremy A. Christensen sluttede som nummer 6.

Tak til Aalborg Kredsen for et flot stævne, og stort tillykke til Stenhusets videre - i særdeleshed rækkevinderne Daniel og Stefan, samt semifinaledeltager Mika.

Template Design Ext-joom.com