Bronze til Stenhuset i landsynglingeturneringen
- Detaljer
- Oprettet: 29. april 2012
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets ynglingehold sikrede sig søndag d. 29. april 2012 en bronzemedalje i DBwFs landsynglingeturnering, som er det danske mesterskab for 4- mandshold.
Bronzemedaljen blev grundlagt på en rigtig flot tredje spillerunde om lørdagen. Før denne weekend lå Stenhuset på tredjepladsen, men med sejre i 6/7 kampe i lørdagens tredje spillerunde sikrede Stenhuset sig avancement til 3. pladsen. Sejrene kom i hus på holdmæssigt solidt spil, som kun Haslev BK formåede at overvinde.
I medaljeslutspillet "final four" skulle Stenhuset starte med at spille mod Nordsjællands BC (nr. 3 vs. nr. 4.). Stenhuset vandt den første serie med 740-690 især takket være en serie på 254 til Erik (de første 8 ruder var strikes). Anden serie blev spændende, og Stenhuset var bagud det meste af serien. Det endte med en sejr til Nordsjælland på 692-664, men det var ikke nok til at hente de 50 kegler, som Stenhuset havde i forspring efter den første serie. Dermed gik Stenhuset videre i finalespillet.
Næste modstander var nummer 2 fra grundspillet, nemlig Haslev BK. Her fik Stenhuset desværre aldrig for alvor gang i spillet og fik rigtig mange splits. Heldigvis spillede Haslev heller ikke prangende i kampen, og Stenhuset vandt således den første serie med 672-663. Desværre blev anden serie tabt med 645-687, og dermed gik Haslev BK videre til guldfinalen.
Stenhusets juniorer var også i kamp denne weekend. I lørdagens tredje runde blev det til én sejr og fire nederlag, men fint spil med positive takter. Dermed skulle Stenhuset spille placeringsslutspil om 5/6 pladsen søndag formiddag. Her besejrede Stenhuset Ravnsborg i tre serier, og således sluttede Stenhusets juniorhold på femtepladsen i DBwFs landsjuniorturnering.
Stenhusets hold bestod af;
juniorer: Mika, Charlotte, Line, Daniel og Emma. Holdleder: Henriette
Ynglinge: Jeremy, Rikke, Karina og Erik. Holdleder: Kim