Tre Stenhus'ere i Rankingfinalen
- Detaljer
- Oprettet: 15. maj 2011
- Skrevet af Per Høberg
I denne weekend lagde Køge Bowling Center baner til sæsonens sidste ungdoms-ranking stævne, nemlig SBwUs ungdomsstævne. Rent bowlingmæssigt blev det ikke til de store resultater, men tre spillere fra Stenhuset opnåede adgang til DBwFs ungdoms-ranking finale.
Rikke Nørgaard Johansen er den eneste pige, der har spillet sig i finalen, og dermed har hun mulighed for at vinde den prestigefyldte turneringen for andet år i træk. Sæsonsnittet for de fem registrerede stævner blev 198,7. Også Erik K. M. Jensen (snit: 208,3) og Andreas Ydesen (snit: 197,2) kvalificerede sig til finalen hos ynglinge drenge som hhv. nummer 3 og 7.
Nævnes skal det naturligvis, at Jeremy A. Christensen VANDT sin række, mens Stine N. Johansen fik en andenplads hos pigerne. Det skal blive rigtig spændende, når Jeremy bliver "gammel nok" til at være med i juniorernes ranking.
Finalen afvikles i Odense Bowlinghal i weekenden d. 18.-19. juni 2011.
Stenhuset ønsker stort tillykke med kvalifikationen.