Andreas Ydesen var tæt på triumf i Køge
- Detaljer
- Oprettet: 7. juni 2010
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets Andreas Ydesen har haft en turbulent sæson med udenbys skole og spillemæssig krise, men meget tyder på, at den talentfulde spiller nu er på vej tilbage til topniveau. I weekendens ottende og sidste ungdoms-ranking stævne i Køge Bowling Center var Andreas meget tæt på at sejre i drengenes B-række, men måtte bøje sig efter en nervepirrende finale.
I de indledende runder scorede Andreas 1139 - et resultat der blev grundlagt på fem flotte serier og en enkelt kikser i femte serie. Dermed var kvalifikationen til semifinalerne sikret, og her leverede Andreas det kan kan kalde en "elevatorpræstation". Første serie sluttede på beskedne 146, men i anden serie scorede han 210. Så blev det en jævn serie på 176, inden han i sidste serie scorede formidable 242.
I finalen vandt Andreas først 2-1 over Jonas Rask Andersen, endda efter at have tabt den første serie. Det lykkedes dog at komme stærkt igen. Modstanderen i den endelige finale blev så Andreas Rex Lauriutsen. Her tabte Andreas den første serie, men vandt siden den anden. I tredje serie blev det til et knebent nederlag, og så måtte Andreas Ydesen desværre "nøjes" med andenpladsen, hvilket dog er et meget flot resultat. Stort tillykke til Andreas!
Der var desværre ikke så mange andre spillere fra Stenhuset, der gjorde væsen af sig i stævnet. Her følger nogle udvalgte resultater;
Jeremy A. Christensen (1090)
Kim Knudsen (1072)
Stine N. Johansen (1000)
Rikke N. Johansen (956)
Mika Guldbæk (865)
Karina Kristensen (839)
Sabina K. Johansen (826)
Marcus Kristoffersen (727)