Stenhuset i finalen i ungdommens landspokalturnering
- Detaljer
- Oprettet: 7. marts 2009
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Der har i dag været spillet landspokalturnering for ungdom i Viby nær Århus. Der var tilmeldt 7 ynglingehold, 6 juniorhold samt 4 puslingehold. Stenhuset var tilmeldt med et hold i alle de tre aldersgrupper.
Der var inden rurneringen trukket lod, og i første runde skulle ynglingene møde Puds, og juniorerne møde KBK Kammeraterne. Puslingene sad over i første runde.
Både juniorer og ynglinge vandt første runde, og kvalificerede sig dermed til anden runde, hvor lodtrækningen gav følgende modstandere:
Puslinge: Stenhuset - Ribe
Junior: Stenhuset - Smut
Ynglinge: Stenhuset - Grindsted
Stenhuset vandt anden runde for puslinge og junior, mens ynglingene desværre tabte.
I tredie runde, som også var vestfinalen, var modstanderen hos puslingene Smut, mens modstanderen hos juniorerne var Viking. Vestfinalen blev aldrig rigtigt spændende og Stenhuset vandt begge kampe sikkert.
Resultater fra vestfinalen:
Puslinge: Stenhuset 1307 (417+404+486) - Smut 1199 (360+416+423)
Junior: Stenhuset 1665 (510+571+584) - Viking 1462 (502+511+449)
Stenhusets modstandere findes i morgen søndag når øst spiller pokalturnering i Grøndal. Finalerne spilles søndag 19. april i Odense. Samme week-end som der spilles 3. runde/slutspil i landsjunior/landsynglinge turneringen. Stenhuset har senest vundet landspokalturneringen for junior i 2002, og for puslinge i 2000.