To medaljer til Stenhuset ved UDM 2022
- Detaljer
- Oprettet: 17. marts 2022
- Skrevet af Per Høberg
To ungdomsspillere fra Stenhuset drog i weekenden d. 12.-13. marts 2022 den lange tur til Odense for at deltage i de danske ungdomsmesterskaber 2022. Det kom der to flotte medaljer ud af - dvs en medaljehøst på 100% :-)
Lukas Erik Nielsen stillede op i puslingerækken. Han scorede 863 kegler i indledende runde (et snit på 143), herunder en flot serie på 178 i 5. serie. Det rakte til en indledende 2. plads i puslingerækken og dermed adgang til kvartfinalen.
I kvarfinalen scorede Lukas Erik 853 og sluttede dermed på en samlet 3. plads. Det gav adgang til semifinalen, hvor han skulle op mod Oliver Ankerdal fra Sydjysk Bowling Team. Det blev en MEGET tæt kamp. Lukas Erik vandt den første serie med 177-166, men tabte desværre anden serie 150-138. Dermed tabte Lukas Erik samlet med sølle én kegle (316-315). Men mesterskabet sluttede med, at Lukas Erik fin en flot og meget velfortjent bronzemedalje om halsen.
I rækken for ynglinge piger stillede Julie Bendsen op. Julie scorede 1094 og sluttede dermed på 7. pladsen, hvilket ikke gav adgang til det individuelle finalespil. Til gengæld vandt Julie Sølv i double sammen med Hanne B. Antonsen fra Trekanten. Stort tillykke med det :-)