Jeremy A. Christensen vinder internationalt ungdomsstævne i Sverige
- Detaljer
- Oprettet: 22. december 2014
- Skrevet af Per Høberg
Jeremy A. Christensen gav i weekenden d. 20.-21. december sig selv en tidlig julegave, da han spillede sig til en sejr i DV8 Junior Masters i den svenske by Ängelholm. Det er anden gang i denne sæson, at Stenhusets unge talenter sejrer under udenlandske himmelstrøg. I efteråret vandt Mika Guldbæk junior Irish Open i Dublin, og nu var det altså Jeremy, der triumferede i Sverige.
Jeremy var bedste spiller i kvalspillet, hvor han scorede 1240 kegler - én kegle mere end Jonathan Martinsson fra svenske Tingsryd KK på andenpladsen.
I finalespillet (første trin) kom Jeremy lidt sløvt fra start, men fik sig hurtigt spillet op. De tre serier blev: 177, 190 og 233, hvilket bragte ham op på samlet 600 kegler (2. plads på trinet).
I den endelige finale skulle Jeremy op mod en anden dansker, nemlig Patrik J. Sørensen - og her vandt Jeremy sikkert med 221-192.
Sejren indbragte bl.a. Jeremy 3 nye bowlingkugler og masser af værdifuld erfaring.
Se Jeremy udfolde sig på svensk i et interview efter sejren: KLIK HER
Stenhuset ønsker stort tillykke til Jeremy med den flotte sejr.