Internationalt besøg hos Stenhuset
- Detaljer
- Oprettet: 11. august 2012
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset har i august 2012 besøg fra det store udland; endda fra hele to venskabsklubber.
I weekenden d. 11.-12. august 2012 har vi besøg fra Oslo, idet BK Solli kommer på besøg i Aalborg. Vores venskabsforbindelse med nordmændene går tilbage til 2010. Den første venskabskamp i 2010 i Løvvang blev vundet af Stenhuset, mens Solli vandt kampen i 2011 i Veitvet Bowling Senter i Oslo. Stillingen er således 1-1 før de to klubber atter sætter hinanden stævne lørdag d. 11. august kl. 10.00 i Løvvang.
Samtidig med nordmændenes besøg har Stenhusets ungdomsafdeling besøg af Crewe and Stoke Youth Bowling Club fra England. Englænderne skal træne i Løvvang lørdag og mandag, og venskabskampen mod Stenhuset spilles d. 15. august kl. 15.00. Stenhusets spillere skal også i Faarup Sommerland, spille minigolf m.m. sammen med vores engelske venner.
Lørdag aften d. 11. august holder vi "Friendship Dinner" med vores venner fra Norge og England. I alt 75 personer deltager.
Kom og støt Stenhuset i en god sæsonstart mod vores venskabsklubber.
Billede fra Friendship Dinner:
Hele billedet (8 MB)