Kanonresultat af Sascha i Viborg
- Detaljer
- Oprettet: 28. december 2011
- Skrevet af Per Høberg
Årets julestævner er traditionen tro godt i gang i perioden mellem jul og nytår. Stenhusets eget julestævne sluttede d. 26. december og havde i 2011 298 deltagere, hvilket er ca. 15 færre end i 2010. Dette må betragtes som godkendt.
I Stenhusets eget nytårsstævne var der flere spillere, der gjorde sig positivt bemærket. Lisbeth Bang vandt Dame D rækken, mens Lars Høberg sejrede i herrernes E-række. I herrernes A-rækken blev Kløjer nummer 3, og Poul Erik Larsen sejrede i herrernes C-række med et flot resultat. I damernes E-række blev Randi B. Christensen nummer 2, og i A-rækken var der Stenhuset spillere på samtlige tre øverste placeringer (Janni Guldbæk, Charlotte Madsen og Stine Johansen).
I ungdomsrækken var der præmier til Erik K. M. Jensen (3. plads) og Mika Guldbæk (4. plads)
Randi B. Christensen og Stine N. Johansen vandt pardisciplinen hos damerne. Janni Guldbæk vandt damernes ekstraspil.
D. 27. december var en busfuld Stenhuset spillere så en tur i Viborg for at spille Viborgkredsens julestævne. Sascha Wedel startede jævnt ud i de første tre serier, og scorede derpå næsten 800 kegler i de sidste tre. Dermed sluttede hun med et resultat på mere end 1400 kegler, hvilket må formodes at række til en sejr i rækken. Flot spillet!
Se alle andre resultater fra Viborg på dette link:
http://www.bowlinghallenviborg.dk/index.php/aktiviteter/julestvne-2011/