Birthe blev slået til ridder
- Detaljer
- Oprettet: 30. maj 2011
- Skrevet af Lars Møller Jensen
I forbindelse med det netop overståede karneval blev Birthe Buur Hansen på karnevalets store scene slået til ridder af Karneval i Aalborg.
Birthe har gennem mange år deltaget i gennemførelsen af karnevallet, først for håndboldklubben Olympia og de senere mange år for Stenhuset.
Selv om Birthe har en travl dagligdag med job i København og bopæl i Nørresundby, er hun altid klar til en stor uvurderlig indsats for Stenhuset ved årets karneval, hvilket vi påskønner meget.
Birthe fik overrakt et flot indrammet diplom af Karnevalsforeningen og årets konferencier Huxi Bach. Birthes riddernavn som fremgår af diplomet er "Ladybug Birthe Everglade". Stenhuset ønsker Birthe tillykke med den velfortjente ære.