Stenhusets danske mestre på besøg hos borgmesteren
- Detaljer
- Oprettet: 17. maj 2009
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Stenhusets danske mestre i 2008 var i dag inviteret til et arrangement hos borgmesteren hvor alle Aalborg Kommunes mestre var inviteret. Stenhuset havde fire deltagere som var inviteret, Rikke Nørgaard Johansen, Sascha Wedel og Andreas Ydesen blev dobbelte danske mestre, mens Charlotte Bach Madsen blev mester i to-mands hold sammen med Sascha.
Desværre havde Charlotte og Andreas ikke mulighed for at deltage, og Per Høberg modtog byens gave på deres vegne.
Rikke og Sascha blev hædret sammen med mestre fra mange andre sportsgrene, bl.a. AaBs fodboldhold, som også deltog i arrangementet, hvor deltagerne som optakt var inviteret med til dagens superligakamp mod Horsens.