Repræsentantskabsmøde i Aalborg Bowlinghal's Fond af 16. marts 1970

Der er i aften afholdt repræsentantskabsmøde i Aalborg Bowlinghal's Fond af 16. marts 1970, som er den erhvervsdrivende fond som varetager driften af Løvvang Bowling Center.

Bestyrelsen aflagde beretning, hvor der blev berettet om følgende:

Renovering i stueetagen

Renoveringen var oprindeligt planlagt til at blive gennemført i tre faser. Fase 1 blev gennemført i 2007 og omfattede restauranten og Aalborg Kredsens lokale. Fase 2, der gennemføres i år, omfatter mødelokaler og gangarealet i tilknytning hertil, hvor der skal males, skiftes gulvtæpper, udskiftes lysarmaturer og skiftes møbler. Pokalskabene bliver nedtaget og erstattet med nyindkøbte gulvskabe der betales af Fonden. Det er hensigten at Aalborg Kredsen skal overtage ansvaret for rengøring og forvaltning af skabene.

Den oprindeligt planlagte fase 3, der omfatter lukning af serveringsskranken, etablering af en bar, samt renovering af køkken udskydes, men til gengæld fremrykkes de mest nødvendige renoveringer, etablering af nyt gulv samt nye fryseskabe.

Udskiftning af returskinner

Fonden har besluttet at udskifte returskinnerne under banerne, idet der har været en del skader på bowlingkugler. Der har været forsøgt en midlertidigt løsning, som delvist har afhjulpet problemet. Udskiftningen er foretaget for nyligt, og der har efterfølgende ikke været indberetninger om skader.

Sikring af keglerejsningsmaskiner

Der har gennem de senere år været øget fokus på på sikkerheden i bowlinghaller, og arbejdstilsynet har i andre bowlinghaller udstedt påbud om sikring af maskiner. Der er løbende kommet nye krav til. Fonden har indhentet tilbud på en sikring af maskinerne i Løvvang, og har efterfølgende accepteret tilbudet, hvilket indebærer at der gennemføres et sikringsprojekt, som påbegyndes i juni måned efter EM. Der vil blive ombygget 6-8 maskiner af gangen. Der lukkes ikke i perioden hvor sikringsprojektet gennemføres.

Markedsføring

Omsætningen for partybowling og løs bowling har været faldende de senere år. Der har været forsøgt med markedsføring via radiospots og der er uddelt foldere på uddannelsesinstitutioner. Der har også været forsøgt diskjockey i forbindelse med partybowling. Radiospots er dyre og der er konstateret et ringe udbytte. Løvvangs beliggenhed i forhold til konkurrenterne i Aalborg er af afgørende betydning, idet der er stærk konkurrence om kunderne til partybowling. Der forsøges nu direct mailing til virksomheder, og der føres samtidigt kampagne for halturneringen, hvor der ønskes yderligere deltagelse. Der er gode erfaringer med direct mailing kampagner, der vurderes som økonomisk effektive.

Der forsøges markedsføring af Løvvangs konference og møde faciliteter, i kraft af gode moderne mødelokaler og restaurant. Der forventes gode muligheder for dette forretningsområde.

BAI 2008

Stævnet som blev afholdt i 2007, havde en svag deltagelse pga. sammenfald med svenske landsholdsaktiviteter. I 2008 var stævnet en stor deltagermæssig succes, med 63 flere starter end i 2004, som var hidtidig rekord. Den store succes tilskrives lancering af Dual Lane Condition, samt at stævnet ligger på et godt tidspunkt i bowlingkalenderen.

Stævner i den kommende tid

Der afholdes fire større stævner i Løvvang i løbet af en måned:

8/5 - 10/5: DM for senior

17/5 - 24/5: BAI 2009

25/5 - 26/5: European Bowling Tour Masters

2/6 - 14/6: EM for herrer

Fonden har søgt om afholdelse af UEM 2012. Der forventes mange supporters, og Aalborg Kommune har på den baggrund bevilget økonomisk støtte på 400.000 kr. Det afgøres indenfor de nærmeste dage om UEM 2012 kommer til Løvvang.

Økonomi

Der blev opnået et overskud for 2008 på 422.000 kr. hvilket skyldes øget avance på arrangementer, som følge af god indkøbsstyring og minimalt spild, samt den deltagermæssige succes med BAI 2008.

Fonden har indfriet et kommunalt lån på 5,5 mio. kr. som forfaldt ultimo 2008. Indfrielsen er finansieret med optaget banklån, herunder omlægning af to eksisterende banklån.

Det blev oplyst at Fondes økonomi styres, med primær fokus på likviditeten.

Template Design Ext-joom.com