Stenhuset tæt på pokaltriumf i Viby
- Detaljer
- Oprettet: 4. januar 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer leverede rigtig god bowling i dagens landspokalkampe i Viby.
I første runde havde vi trukket ligaens tophold fra Stars & Strikes, hvilket lignede en meget svær kamp. Stenhuset spillede imidlertid en fremragende kamp, hvor især Randi var flyvende med 920. Stenhuset vandt 6-4 med 3942 mod 3776 til modstanderen. En meget flot skalp.
I anden runde trak Stenhuset Brasilia. Selvom fynboerne kom foran 2-0, blev det til en sikker Stenhuset sejr på 8-2. Lone var holdets bedste i denne kamp med 811.
Nu havde spillerne 8 serier i kroppen og 6 timer af søndagen var gået. Det var tid til vestfinale mod RBK90. Her kom Stenhuset godt fra start med en smal sejr på 946-944. Mens resten af holdet havde svært ved at få holdet til at fungere, lavede Randi 300. D 28/12 blev det til 289 i Viborg, så man må sige, at Randi rigtig har fundet melodien!!!
Den følgende serie blev desværre afgørende. stenhuset spillede skidt og tabte med 150 kegler (992-843). Dermed skulle Stenhuset gerne vinde 3. Serie for at bevare håbet. tredje serie blev desværre tabt, selvom Stenhuset spillede med 203 i snit. RBK spillede fremragende og vandt 1080-1015, og så hjalp det ikke noget, at Stenhuset vandt 996-916 i den sidste serie, da det samlet blev til 4-6.
Det var ingen skam at tabe til et meget velspillende RBK hold i denne kamp, men vi kan med rette ærgre os over 2. serie. Samlet set meget flot dag af Stenhuset!!!