Dobbelt bronze til Danmark ved EM

Forventningerne til det danske damelandshold med fire debutanter var afdæmpede før afrejsen til EM i hollandske Tilburg, men endnu en gang viste Danmark, at man aldrig skal undervurdere et lille land.

Stenhusets to debutanter, Randi B. Christensen og Charlotte B. Madsen, leverede strålende præstationer til stor glæde for de mange danske supporters, der havde taget turen til Holland.

I trio vandt Charlotte en superflot bronzemedalje sammen med Stine Johansen (Stars and Strikes) og Randi Kryger (Game on).

I team (5.mandshold), hvor Charlotte spillede booster, blev det ligeledes til en bronzemedalje.

Med stor stolthed ønsker Stenhuset pigerne tillykke med den fantastisk flotte præstation. Det lover rigtig godt for "fremtidens hold".
Vi har ladet os fortælle, at en lørdag eftermiddag på torvet i Tilburg, hvor Danmark bankede Holland i fodbold, ikke gjorde turen mindre kedelig.

Læs ALT om EM 2012 på www.bowlingsport.dk - her kan du også se masser af billeder af medaljetagerne.

 

Template Design Ext-joom.com