Damerne sendte Brasilia ud af landspokalturneringen

Der var set frem til damernes landspokalkamp mod Brasilia med stor spænding. Stenhuset ligger på andenpladsen i 1. division, mens Brasilia ligger på andenpladsen i bowlingligaen. Således var kampen, der på forhånd havde Brasilia som favoritter, en rigtig god chance for Stenhuset til at afprøve sig selv mod ét af Danmarks bedste hold. Man må sige, at Stenhuset ikke forspildte denne chance!

Landspokalturneringen spilles som 5-mandshold. Der spilles om 2 point pr. serie, og det hold, der først opnår 5 point har vundet. Der spilles således maksimalt 4 serier.

I den første serie lagde Stenhuset ud som lyn og torden. Flere spillere lagde ud med en lang række strikes, hvilket fra allerførste rude satte Brasilia under maksimalt pres. Selvom det til tider kneb med sparespillet, så trak Stenhuset rude for rude længere og længere foran gæsterne, der stadig ikke helt havde fået den lange køretur ud af kroppen. I 8. rude havde Stenhuset skabt sig et forspring på 150 kegler, og det endte med en sejr på 1001-870. Sascha lagde ud med 243, mens Randi scorede 226 og Charlotte 202. En fantastisk start for Stenhuset, der dermed havde skabt et ideelt udgangspunkt for resten af kampen.

I anden serie så det fra starten ud som om Brasilia kom bedre med i kampen, dog uden at imponere. I den første halvdel af serien fulgtes de to hold pænt ad, men Stenhusets spillere havde tilsyneladende lidt svært ved det nye banesæt (25-26). Alligevel kom mange vigtige spares i hus, og i 7. og 8. rude rykkede Stenhuset pludselig fra gæsterne i et hæsblæsende tempo. Strikes i stribevis skabte ligepludselig et stort hul, og dermed vandt Stenhuset serien 951-808. Sascha og Charlotte var med 210 og 211 holdets bedste.

 

I tredje serie startede holdene igen meget lige, men niveauet faldt i forhold til de første serier. Begge hold løb pludselig ind i mange splits, og det blev også til flere dumme missere. Mod slutningen af serien var det Brasilia, der trak fra, og de endte med at vinde serien 894-834. Stenhuset samlede forspring var dog stadig på 214 kegler, så der skulle intet mindre end en katastrofe til for at sætte sejren over styr.

 

I fjerde serie var Stenhuset opsatte på at vise formatet endnu en gang, og niveauet blev hævet betragteligt på begge hold. Brasilia spillede deres klart bedste serie, og pressede Stenhuset hårdt. Det lykkedes dog aldrig for fynboerne at skabe at stort hul, og i 8. rude førte de således med beskedne 20 kegler. Det var Stenhuset, der sluttede klart bedst af med flere sammenhængende strikes, og således endte 4. serie med en sejr på 965-952. Randi (235) og Charlotte (213) var Stenhusets bedste i denne serie.

 

Det endte med en samlet storsejr til Stenhuset på 7-2 (3751-3524). Der var stor stolthed på holdet over dette resultat, som satte ét af Danmarks bedste damehold til vægs. Stenhuset er nu videre til kvartfinalerne. Modstanderen findes ved lodtrækning.

 

Dagens topscorere: Randi (843), Sascha (823), Charlotte (815).

I morgen søndag gælder det topopgøret i 1. division mod HIK Bowling fra Hobro. Det er en kamp, som er af stor betydning for Stenhuset. HIK fører før morgendagens kamp med 4 point foran Stenhuset, og således er det meget vigtigt at hente en sejr.

 

Dagens hold: Heidi, Sascha, Ketty, Randi, Charlotte & Sanne.

Morgendagens hold: Sascha, Janni, Charlotte, Randi, Sanne, Grethe, Ketty.

 

2. hold damer tabte dagens kamp med 4-6. Det samlede nederlag blev på blot 2 kegler, hvilket var meget ærgerligt.

Template Design Ext-joom.com