Sølv til damerne i Jysk/fynsk turnering
- Detaljer
- Oprettet: 10. april 2016
- Skrevet af Per Høberg
Af: Claus Sørensen
Det er forår, i den tid på året hvor turneringer skal afsluttes og der skal findes en vinder. Denne Lørdag var det finalen i Jysk og Fynsk turnering, der skulle afvikles i Viby. Stenhuset havde både 1 damehold, og 1 herrehold med i finalen.
Damerne lagde ud med en super serie, men måtte alligevel se sig slået 659-664 af et velspillende HIK hold. Serien efter lignede en gentagelse. Lucky lavede dagens suverænt højeste kamp på 649, hvilket tvang Randi til at vælte 19 kegler i 10 rude. Og med en Strike og en Spare sikrede Randi sejren 650-649. 3. Kamp var mod forhånds favoritten Stars and Strikes, der levede op til forventningen og gav Stenhuset en bowling lussing 468-671. Kampen nummer 4 var mod Trekanten, og igen blev det en tæt omgang. Denne gang trak Stenhuset det korteste strå, og indkasserede et nederlag 551-554. Stenhuset havde nu 2 point ud af 8 mulige, og langt op til medaljerne. Heldigvis for damerne satte de her en lille slutspurt ind, og sikrede med sejr i de 3 sidste kampe en samlet pointhøst på 8, ud af 14 mulige, og fik på denne måde sneget op på en delt 2. plads. I alt sluttede 4 hold på en delt 2. plads, og af dem bliver Stenhuset placeret højeste, på grund af det højeste samlede keglefald. Stenhuset damer vinder derfor sølv. Stort tillykke!
På rundens 7 serier lavede Randi 1483, Anne 1382 og Lone 1283.
Herrerne lagde ud som lyn og torden, og med 673, 659 og 646, blev de 3 første kampe sikkert vundet, og vi lå på nuværende tidspunkt nummer 1. 4. Serie blev i lige så højt niveau, modstander holdet Trekanten, var desværre bare en smule bedre. Og Stenhuset taber kampen 659-683. Og her fra gik det så ned af bakke. Stenhuset spillede fortsat god bowling, men de mange strikes blev forvandlet til 9’ere. Det samtidigt med at modstanderne på skift lavede deres højeste score mod os, endte med nederlag i de 3 sidste kampe. Stenhuset sluttede på en samlet 5. plads, med 6 point ud af 14 mulige.
På rundens 7 serier laver Claus 1448, Lars 1432 og Rune 1426.