12 spillere fra Stenhuset deltog i Kristi Himmelfarts ferien (3.-5. juni 2011) i German Youth Open i Berlin, som er et internationalt tysk rankingstævne med flere end 200 deltagere, primært fra Tyskland, England, Holland og nu også Danmark. Stenhuset deltager med følgende spillere: Stine Nørgaard Johansen, Jacob M. Mikkelsen, Randi B. Christensen, Sascha Wedel, Karina Kristensen, Rikke N. Johansen, Andreas Ydesen, Maria Bak Jensen, Erik K. M. Jensen, Charlotte B. Madsen, Casper Sidelmann og Kristian Jørgensen. Stævnets deltagerfelt er unge bowlere i alderen 13-23 år, og de er inddelt i en dame- og en herrerække, hvor der spilles alle mod alle.

Rent bowlingmæssigt var Stenhusets resultater meget svingende. Bowlingcenter Schillerpark i Berlin er bygget op med 48 baner, 24 i hver side af hallen. Det varme vejr i Kristi Himmelfartsdagene skabte meget høj luftfugtighed, og denne kan måske have indvirket på anderledes baneforhold i den ene side af hallen i forhold til den anden. Det betød, at mange spillere ofte fik problemer, når de skiftede fra den ene side til den anden.

Efter indledende runde og mellemrunden er der præsteret følgende resultater af klubbens spillere (parantese angiver placerigen efter mellemrunden):

Piger: Randi 2867/204 (8), Stine 2797/199 (11), Sascha 2660/190 (21), Rikke 2632/188 (26), Charlotte 2560/182 (34), Maria 2442/174 (41), Karina 2256/161 (52).

Drenge: Erik 2847/203 (22), Jakob 2679/191 (55), Andreas 2512/179 (79), Casper 2506/179 (80), Kristian 2444/174 (88).

Der er spillet otte serier indledende, og seks serier mellemrunde. Der gik 24 drenge og 16 piger videre til semifinalen hvor der spilles yderligere fire serier. Der afsluttes med en trinfinale for de seks bedste. Randi, Stine og Erik deltog i semifinalen, og her fik Randi den bedste placering med en samlet sjetteplads, hvilket lige akkurat ikke gav adgang til trinfinalen. Stine var i semifinalen uheldig med en switch-prop, som faldt ud, hvilket tvang hende til at bruge sparekuglen. Erik sluttede som nummer 24 i et meget stærkt drenge-felt. 

Turneringen har båret præg af usædvanligt dårlig planlægning med store konsekvenser for gennemførelsen. Både fredag og lørdag var der store forsinkelser, så vi var først på vandrehjemmet fredag kl 1.00 (natten til lørdag) og lørdag kl. 23.00 (skulle have være færdig kl. 19.30). Det betød bl.a. at vi ikke nåede den bestilte aftensmad. Der er også store problemer med resultatformidlingen. Således måtte fire (ja: FIRE) gange gøre opmærksom på, at når man har spillet re-entry, så skal det sikre, at det højeste resultat (entry, re-entry) tæller med til semifinalen. Først i fjerdeforsøg lykkedes det at få det rettet i det åbenbart meget vanskelige resultatformidlingssystem.

Turen bød også på et natligt lægebesøg, da Charlotte har pådraget sig en halsbetændelse.

Bortset fra dette, så har Stenhus'erne nydt hinandens selskab. Vejret har været dejligt, og trods de store forsinkelser har der heldigvis været tid til at nyde det bare en lille smule ude i Berlins gader.

Tak til de frivillige ledere: Lars & Lene, Lars H, samt Henriette & Kim for deres indsats. Tak også til Johnny og Pernille fra Horsens, som sluttede sig til vores selskab ved denne turnering. Det har været rigtig hyggeligt!

I denne weekend lagde Køge Bowling Center baner til sæsonens sidste ungdoms-ranking stævne, nemlig SBwUs ungdomsstævne. Rent bowlingmæssigt blev det ikke til de store resultater, men tre spillere fra Stenhuset opnåede adgang til DBwFs ungdoms-ranking finale.

Rikke Nørgaard Johansen er den eneste pige, der har spillet sig i finalen, og dermed har hun mulighed for at vinde den prestigefyldte turneringen for andet år i træk. Sæsonsnittet for de fem registrerede stævner blev 198,7. Også Erik K. M. Jensen (snit: 208,3) og Andreas Ydesen (snit: 197,2) kvalificerede sig til finalen hos ynglinge drenge som hhv. nummer 3 og 7.

Nævnes skal det naturligvis, at Jeremy A. Christensen VANDT sin række, mens Stine N. Johansen fik en andenplads hos pigerne. Det skal blive rigtig spændende, når Jeremy bliver "gammel nok" til at være med i juniorernes ranking.

Finalen afvikles i Odense Bowlinghal i weekenden d. 18.-19. juni 2011.

Stenhuset ønsker stort tillykke med kvalifikationen.

Stenhusets puslinge vandt søndag d. 1. maj en spændende landspokalfinale i World Cup Hallen i Rødovre. Modstanderen var SISU, som oven i købet havde fordel af hjemmebane. Kampen blev vundet med 10-8, og Stenhusets guldvindende hold bestod af Mika Guldbæk, Jeremy A. Christensen, Kasper Kragbæk Kristensen og Emma K.M. Jensen. Holdleder var Lene Jensen. Stenhuset ønsker kæmpe stort tilllykke med landspokal-triumfen, der var en forbedring af sidste års ellers meget flotte sølvmedalje.

I landsturneringen lykkedes det ynglingeholdet at komme i slutspillet (top 4), hvor vi desværre tabte den første trinfinalekamp mod Pin-Crackers. Stenhuset spillede glimrende (194 i snit), men kunne intet stille op mod Pin-Crackers, der socrede over 200 kegler mere end os.

Juniorerne spillede mange gode kampe i lørdagens 3. runde, men det lykkedes ikke at komme op på slutspilspladserne. Til gengæld vandt juniorerne placeringsslutspillet (5-8) og sluttede dermed på 5. pladsen.

Ynglingeholdet bestod af: Karina Kristensen, Andreas Ydesen, Martin Baun Jensen og Erik K. M. Jensen

Juniorholdet bestod af: Jeremy Christensen, Daniel G. Nielsen, Markus Kristoffersen, Mika Guldbæk og Rikke N. Johansen.

Tak til holdlederne Lene og Hans Peter, og en særlig tak til Martin, der spillede sin sidste kamp for Stenhuset i denne weekend.

Stenhusets Jeremy A. Christensen blev i weekenden dobbelt dansk mester for puslinge drenge, da Odense Bowling Hal var vært ved de danske ungdomsmesterskaber. Søndagens individuelle mesterskab kom i hus efter en samlet sejr på 318-296 over Marcus Christensen fra Trekanten-KIF. Det danske mesterskab i double var ganske suverænt: Sammen med Patrick Jannik Sørensen fra KBK/Kammeraterne kom guldet i hus med en margin på 250 kegler ned til sølvvinderne. Stenhuset ønsker Jeremy kæmpe stort tillykke med en meget flot præstation.

Men Jeremy var langt fra den eneste, der vandt medaljer ved UDM. Mika Guldbæk og Emma Kalmar Møller Jensen vandt det danske mesterskab i double for puslinge piger. Duellen om medaljerne var tæt. Emma og Mika scorede 1794, og sølvet blev vundet på 1731, mens bronzen blev vundet på 1729. Begge piger gik samtidig videre til den individuelle finale, hvor Mika nåede helt frem til guldfinalen. Det blev en meget tæt kamp mod Kira Møller Hansen fra SISU. Mika vandt den første serie med 169-162, men tabte efterfølgende den anden serie 179-168. Dermed vandt Kira med "sølle" fire kegler. Stenhuset ønsker alligevel Mika stort tillykke med en flot sølvmedalje.

Hos juniorerne blev Rikke N. Johansen dansk mester i double sammen med Cecilie Simonsen fra Ribe, og dermed gentog de to piger bedriften fra JM, hvor de også blev mestre. Rikke og Cecilie scorede 2111 kegler, hvilket var 60 kegler bedre end nummer 2. Med 1095 i indledende runde og 1094 i semifinalen sikrede Rikke sig adgang til den individuelle trinfinale som nummer 1, og her var modstanderen Pernille F. Nielsen fra Pin-Crackers. Desværre fik Rikke slet ikke spillet til at fungere i finalen mod Pernille, som allerede var spillet varm. Rikke tabte begge serier med samlet 351-311.

Hos ynglingene blev Stine N. Johansen dobbelt sølvvinder i pigerækken. Sammen med Pernille Rasmussen fra Stars and Strikes Horsens måtte Stine lige akkurat se sig slået af Louise Jørgensen og Louise Andersen, der vandt med en margin på 16 kegler. Med 1311 i indledende runde kunne Stine dog glæde sig over en individuel førsteplads, som med 1134 i semifinalen blev forsvaret. Dermed var også Stine i guldfinalen, men også hun led desværre et nederlag til Louise Jørgensen fra SBwK. Stine tabte begge serier, samlet 356-438.

Hos drengene var Jacob Mikkelsen i semifinalen, og efter 1139 i indledende runde scorede han 1158 i semifinalen. Dette rakte til en samlet 8. plads.

Læs meget mere om UDM - og se masser af billeder på dette link:

http://www.spilbowling.dk/UDM.aspx

Stenhuset ønsker stort tillykke til alle medaljetagerne.

Søndag d. 13. marts 2011 blev de indledende runder i landspokalturneringen for puslinge, juniorer, ynglinge og ungseniorer afviklet i Bowl'n Fun i Viby ved Aarhus. Stenhusets stille til start med hold i samtlige fire kategorier, og der blev kæmpet godt fra alle sider. Spilleformatet i landspokalen er 3-mandshold mix på samme måde som vi kender fra halturneringen i Løvvang Bowling Center.

Hos puslingene var Stenhuset seedet til 2. runde, og her trak vi BK Ribe som modstander. Denne kamp blev vundet sikkert af Stenhuset med 14-4 (1376-1201). Dermed var vi allerede fremme ved zonefinalen, hvor modstanderen var Trekanten, der forinden havde slået Smut med 12-6. I finalen spillede Stenhuset rigtig god bowling, og Trekanten (der ellers har mange stærke puslinge) blev slået 14-4 (1475-1406). Dermed er Stenhuset i landspokalfinalen mod vinderen af østkredsen. Finalen spilles i World Cup Hallen i Rødovre.

Juniorholdet var uheldige at trække det formodet stærkeste hold, nemlig Trekanten, allerede i første spillerunde. Denne kamp tabte vi desværre klart med 12-6 (1733 - 1577). Rikke N. Johansen var med 667 på tre serier holdets bedste. Trekanten endte senere med at kvalificere sil til landsfinalen.

Stenhuset ynglingehold kom i første runde op mod Grindsted BK, som vandt 14-4 over os. Grindsted scorede 1765 mod Stenhusets 1638. Stenhusets spillere gjorde en hæderlig figur, men nederlaget var desværre klart. Grindsted endte senere med at kvalificere sig til landsfinalen.

I ungseniorrækken var der ikke særligt mange tilmeldte hold. I første runde vandt BK Ribe over Trekanten, og herefter skulle Stenhuset møde BK Ribe. Her gjorde vores hold en fremragende figur. Sydvestjyderne blev slået med 10-8, hvilket lyder knebent, men keglemæssigt var Stenhuset klart bedst. Stenhuset scorede 1876 mod BK Ribes 1617, så det ville have været "tyveri", hvis vi ikke var kommet i finalen. Heidi Bach Madsen var kampens helt store spiller med 692 på 3 serier. Dorthe Sidelmann scorede 623, og Casper Sidelmann scorede 561. Dermed er Stenhuset i landspokalfinalen for ungseniorer.

Se alle resultater fra landspokalen på dette link:

http://www.spilbowling.dk/resources/1/2011/Ungdom/LPUngdom-vest2011.pdf

I denne weekend lagde Holstebro Bowling Center baner til JBUs ungdomsstævne, og flere af Stenhusets spillerede leverede bemærkelsesværdige resultater i det vestjyske.

I ynglingerækken blev der hos drengene opnået helt ekstraordinære resultater, og efter en række flotte præstationer i de seneste måneder viste Erik Kalmar Møller Jensen, at han mener det alvorligt, når han er oppe mod Danmarks bedste ungdomsbowlere. I indledende runde scorede han imponerende 1399 kegler med følgende seriescore: 244, 238, 191, 247, 212, 267. Kun en ærgerlig 9’er til sidst forhindrede, at Erik nåede over 1400. Dette rakte til en førsteplads i ynglingenes drengerække efter indledende runde. Dermed var Erik sikkert kvalificeret til søndagens semifinaler. Det skal også bemærkes, at Erik med lørdagens resultat avancerede til andenpladsen i DBwFs ungdoms-ranking turnering.

Også et af Stenhusets andre stortalenter, Jeremy A. Christensen, benyttede JBUs ungdomsstævne til at præstere et resultat ud over det sædvanlige. Efter en ”sløv start” med 165 og 167 i de to første serier gik det pludselig fremad for Jeremy, der endte med et resultat på 1168 i indledende runde, hvilket rakte til en førsteplads i puslingerækken. Dermed var der adgang til semifinalen søndag formiddag.

Også pigerne ville være med i weekendens festligheder. I juniorrækken sikrede Rikke N. Johansen sig med 1169 kegler en sikkert førsteplads efter indledende runde, 59 kegler foran nærmeste forfølger. Storesøster Stine N. Johansen scorede 1092 i ynglingerrækken, hvilket lige akkurat gav adgang til semifinalen på sjettepladsen.

Der var også andre Stenhuset-spillere, der leverede gode præstationer i indledende runde. Andreas Ydesen scorede 1119, og dette resultat gør, at han stadig ligger til at kvalificere sig ungdoms-ranking finalen. Mika Guldbæk blev nummer 7 i puslingerækken.

I søndagens semifinaler fortsatte de positive takter fra Stenhusets spillere. Erik K. M. Jensen gled med 793 ned på andenpladsen hos drengene, og Rikke N. Johansen udbyggede sit forspring i pigerækken, da hun med 793 i semifinalen gjorde en god figur. Jeremy Christensen mistede desværre førstepladsen i puslingerækken, idet han efter de fire serier lå 12 kegler efter Kira Hansen fra SISU. Stine N. Johansen formåede ikke at kæmpe sig væk fra sjettepladsen i ynglingerækken, og dermed slap hun ikke igennem til finalen.

I finalerne var der fire deltagende spillere i de fem rækker, og der blev spillet på tre steps. Efter hvert step udgik den lavest scorende spiller. Drengefinalen hos ynglingene blev lidt af en herrefight. I første serie scorede Erik K.M. Jensen 242, og Casper Lindberg fra Pin-Crackers måtte erkende, at en serie på 214 ikke rakte til at gå videre. På næste step var Erik med 237 den bedste spiller, og så var det Victor Gundersen fra Center, der røg ud. Nu ventede så to serier mod Lasse Scherlund, og dette blev desværre for stor en mundfuld for Erik. Første serie blev tabt 215-219, og i anden serie gik gassen af ballonen, da Erik tabte 161-246. Erik kan dog være særdeles tilfreds med en andenplads og en formidabel præstation.

Hos puslingene strøg Jeremy A. Christensen helt til tops. Han var ellers meget tæt på at blive slået ud på første step, hvor 166 kun lige akkurat var nok til at slå Christian Mathiasen, der scorede 162. Også på andet step var marginalerne med Jeremy: 150 var rigeligt, da Kira Hansen blev slået ud efter en serie på 144. Så ventede endnu en finale med Patik Jannik Sørensen fra KBK/Kammeraterne, og her viste Jeremy storspil. Han vandt 200-172 og 190-175 i de to serier, og dermed kunne han stille sig øverst på skamlen. Stenhuset ønsker stort tillykke!

Rikke N. Johansen var uheldig i juniorernes finale. 190 var rigeligt til at gå videre fra første step, men på andet step var der exit for Rikke. Hun scorede 178, og måtte se sig slået med én kegle af Cecilie Simonsen fra Ribe, der scorede 179. Dermed måtte Rikke nøjes med en ærgerlig tredjeplads.

Tirsdag d. 8. februar offentliggjorde Danmarks Bowling Forbund de ungdomslandshold, som i påsken 2011 skal spille europamesterskaber i München.

Landstræner for pigerne, Michael Bai Ernst, har i sin trup på fire spillere fundet plads til hele to spillere fra Stenhuset, nemlig søstrene Rikke og Stine N. Johansen.

Stenhuset ønsker pigerne hjerteligt tillykke med udtagelsen. Forude venter en meget spændende opgave, hvor de danske farver skal forsvares i Bayern.

 

Stine og Rikke Nørgaard Johansen

World Cup Hallen i Rødovre lagde i weekenden d. 22.-23. januar 2011 baner til KBUs Ungdomsstævne, som var det sjette i rækken af i alt otte rankingstævner. Stenhusets ungdomsspillere med Henriette Johansen i spidsen havde til weekendens tur lånt damernes "luksusbus", som sikkert transporterede dem over bæltet. Selve stævnet blev afviklet på et spillemæssigt meget højt niveau. Der var mange bemærkelsesværdige resultater, og Stenhusets spillere bidrog vanen tro til festen.

Erik Kalmar Møller Jensen kvalificerede sig til finalespillet (knock out) efter flotte 1277 i indledende runde. Her skøjtede han hele vejen igennem finalen og endte med en fortjent triumf, idet han vandt ynglingerækken i det stærkt besatte ungdomsstævne. Kun på tredje trin var Erik tæt på at ryge ud, men se lige dette serieforløb, som Stenhusets stortalent præsterede i finalen: 244, 213, 195, 258, 256, 226 og 235. Modstanderen i den endelige finale var den lokale Casper Henriksen fra Center, som scorede 217. Her kan man vist tale om en værdig vinder. Stort tillykke til Erik.

Rikke Nørgaard Johansen vandt pigerækken i suveræn stil, omend hun i indledende runde fik hård konkurrence. Et flot resultat på 1189 rakte "kun" til en tredjeplads, og den helt store oplevelse var Lærke Petersen fra Smut, der scorede hele 1322. Flot gået! I finalen derimod var Rikke ustoppelig, og hun "cruisede" sikkert til sejren. Se blot dette serieforløb i knock-out finalen: 210, 190, 195, 257, 214, 191 og 235 (modstanderen, Pernille F. Nielsen fra Pin-Crackers) lavede 204 i den sidste serie, hvilket altså langt fra var nok. Tillykke til Rikke med sejren!

I puslingerækken for piger var det kun stortalentet Kira Hansen fra SISU, der i denne weekend formåede at stoppe Emma Kalmar Møller Jensen, der blev en flot nummer 2. Emma havde scoret 824 i indledende runde, hvilket rakte til finaleadgang som nummer fire. I finalen lavede Emma mange flotte serier, og var slet ikke tæt på at blive slået ud. På næstsidste trin scorede Emma 192, men tabte finalen mod Kira med 117-175. Også Mika Guldbæk var med (som nummer 3), idet hun scorede 904. Desværre blev Mika slået ud, da hun på finalens andet trin scorede den mindste serie (125). Stenhusets sidste deltager i puslingerækken for piger var Laura Strauss, der scorede 631.

I puslingenes drengerække var Jeremy A. Christensen vanen tro med helt fremme. Kun Patrik J. Sørensen fra KBK/Kammeraterne overgik Jeremy i de indledende runder, og dermed var Jeremy med 1099 kvalificeret til finalespillet som nummer 2. I finalen var modstanden dog hård! 195 på første trin rakte til videre avancement, men en serie på 174 var efterfølgende ikke nok, så Jeremy måtte lægge kuglerne i tasken. Øv.

I Ungdoms-Ranking turneringen resterer der nu 2 stævner, og flere spillere fra Stenhuset ligger til at sikre sig finaleadgang. Hos ynglingene ligger både Stine, Erik og Andreas indenfor, mens Rikke hos juniorerne indtager en sikker førsteplads.

Tillykke til Stenhusets spillere med en række flotte resultater og tak til chauffør og turleder, den utrættelige Henriette N. Johansen.

I Stenhusets ungdomsafdeling spilles der torsdag d. 20. januar og torsdag d. 27. januar "mig og min klassekammerat". Det er en turnering med handicaptillæg, hvor ungdomsspilleren kan stille op sammen med en klassekammerat. Førstepræmien er partybowling med HELE KLASSEN, men der er også mange andre præmier at spille om. Der er præmieoverrækkelse torsdag d. 27. januar kl. 17.30.

Her er stillingen efter første turneringsdag:

1. Tobias og Mikkel (756)

2. Kasper og Tom (705)

3. Jeremy og Emiyas (705)

4. Mika og Emma (665)

5. Victor og Frederik (654)

6. Katinka og Cecilie (639)

7. Lasse og Jacob (630)

8. Maria og Silke (606)

9. Camilla og Lærke (587)

Brønderslev Bowling Center lagde baner til årets sidste mesterskab, nemlig regionsmesterskabet for ungdom (det nordjyske mesterskab). I forhold til de senere år var mesterskabet særdeles godt besøgt, hvilket er meget glædeligt. Udsendelsen af indbydelsen i ungdomsafdelingen var "glippet" i juletravlheden, og derfor blev tilmeldingsfristen meget kort. Det beklager vi naturligvis, og håber, at vi næste år kan sende endnu flere spillere til regionsmesterskab.

Stenhusets søskendepar, Erik og Emma K. M. Jensen, havde en rigtig god dag i Brønderslev. Emma scorede flotte 913 (152 i snit), og blev dermed regionsmester for puslinge piger. Storebror Erik sluttede en meget, meget flot halvsæson af med at lave et fantastisk resultat på hele 1357. Dermed blev han regionsmester for ynglinge drenge. I samme række var der sølv til Jacob M. Mikkelsen, der scorede imponerende 1274. Bronzen gik også til Stenhuset, nemlig til Andreas Ydesen med 1166.

I ynglingenes pigerække vandt Karina Kristensen guld med 1027. Tillykke med det! Hos juniorerne var der ingen medaljer til Stenhuset, men både Markus, Daniel og Line gjorde det godt! I puslingerækkerne var der bronze hos drengene til Kasper K. Kristensen, der scorede 824, samt sølv til Mika Guldbæk, der scorede 861.

Tillykke til alle Stenhusets medaljetagere og tak til arrangørerne for et godt nordjysk mesterskab.