Efter det smertelige nederlag på 0-10 i topkampen i Sæby for 14 dage siden var dagens mission for Stennhuset klar: Gæsterne fra BK 98 skulle ikke have et ben til jorden. Før dagens kamp indtog Stenhuset 4. pladsen i Jyllandsserien med 14 point op til SFFB Sæby på førstepladsen. Netop topholdet fra Sæby spillede samtidig i Løvvang mod BK Nordkraft, der før dagens kamp lå på andenpladsen.

Resultaterne af dagens kampe kunne vi ikke have ønsket os bedre. Stenhuset vandt den første serie klart. Anden serie så længe ud til at gå gæsternes vej, men i anden halvdel af serien viste Stenhuset sig bedst, og det endte med en sejr på 80 kegler.

Tredje og fjerde serie endte begge med sejre på ca. 60 kegler.

Dermed vandt Stenhuset 10-0. Da BK Nordkraft samtidig vandt den ikke særligt velspillede topkamp mod SFFB Sæby med 8-2 er spændingen genskabt i rækken. Stenhuset er nu 6 point efter Sæby. Vi ligger lige med Nordkraft, der dog har spillet en kamp færre.

I næste weekend skal Stenhuset bevise, at oprykningsdrømmen kan genoplives. Der venter nemlig en meget svær udekamp mod HIK Bowling, og der er pres på, da SFFB Sæby samtidig spiller hjemme mod rækkens bundhold. En sejr i Hobro er ganske enkelt nødvendig.

Dagens topscorer: Leo med 788.

Stenhuset havde i dag besøg af BK Pletten fra Fredericia, som aspirerer til medaljer i 1. division vest. Men i dag var de oppe mod et Stenhuset hold med selvtilliden i orden efter de to seneste udesejre over Smut og Enghaven. Og det blev tre på stribe for Stenhuset, og endda en storsejr over de sydjyske gæster.

Den første serie var ganske tæt og (når vi skal være ærlige) ikke specielt velspillet. Men Stenhuset trak det længste strå med en 6-2 sejr. En serie på 193 til Ketty sikrede en sejr med 12 kegler på den midterste double, og det kom til at gøre udslaget i en serie, der endte 944-921 til Stenhuset

I anden serie spillede Stenhuset markant bedre. Karina og Ninna vandt stort (328-226), og det samme gjorde Grethe og Karen med 354-301. Desværre havde Ketty og Ruth ikke marginalerne, idet de tabte 341-359. Samlet blev det igen 6-2 til Stenhuset.

I tredje serie gjorde Stenhuset rent bord med en sejr på 1063-917. Grethe og Karen vandt med 6 kegler, mens de to sidste serier ikke var spændende. Nu førte Stenhuset 20-4!!! Carina (205) og nok en gang Ketty (202) var holdets bedste i tredje serie.

Fjerde serie blev igen en tæt affære, som kom til at minde meget om første serie. Igen vandt Stenhuset 6-2 (947-929), men reelt vandt Stenhuset to doubler stort og tabte den sidste stort.

De to sidste serier endte begge 4-4, og samlet set var det meget retfærdigt. Femte serie endte 955-912, og Stenhuset tante to doubler med 11 og 16 kegler. Til gengæld kunne vi være godt tilfreds med 4 point i sidste serie, som vi tabte 1010-1028.

Samlet blev sejren på 34-14 og der var grund til brede smil. Stenhuset kravler dermed endnu længere opad i første division.

Dagens topscorer var Ketty med flotte 1125. GODT SPILLET!

 

Stenhusets damer var lørdag eftermiddag sprængfyldte med selvtillid og humør efter den flotte og vigtige hjemmesejr på 30-18 over RBK 90. Lørdag aften gik turen til Kolding, hvor Heidi diskede op med lækker aftensmad og nattely. På den måde fik holdet den lange tur til Køge splittet op i to dele.

Søndag gik turen så til Sjælland til en kamp, hvor kravet var mange point. Stenhuset jagter den fjerdeplads, der giver adgang til DM slutspillet, mens Ravnsborg ligger hjælpeløst sidst i ligaen.

Det startede skidt for Stenhuset! I en meget lige første serie scorede Stenhuset 1075 mod 1088 til hjemmeholdet. En skidt afslutning fra Stenhuset med missere i 10. rude kostede reelt 6 point, idet begge doubler blev tabt med under 10 kegler. ØV!

Heldigvis slappede Ravnsborg mere af i anden serie, så selvom vi "kun" lavede 1057 kunne vi glæde os over en sejr på 6-2.

Så fulgte en rigtig god serie på 1119 med bl.a. flotte serier til Randi (244) og Maria (209). Det gav ro og en dejlig sejr på 8-0.

I fjerde spillede Stenhuset fortsat godt og vandt sikkert 1129-1046 og 6-2. Heidi (202) og Maria (205) fik fyret gode serier af.

Holdlederen udlovede nu is, hvis holdet kunne undgå at sætte flere point. Og det må virkelig have motiveret, for i femte serie spillede Stenhuset blændende og vandt suverænt 8-0 (1231-960). Se disse scores: Heidi (220), Maria (220), Anne (214), Lone (206), Christine (204). Suverænt - 5 spillere over 200.

Og så kom 6. serie. AK! Et nederlag på 2-6 med sølle 4 kegler.

Stenhuset scorede samlet 6704 kegler og vandt 32-16. Det var en dejlig sejr, men man kan måske hævde, at den burde have været lidt større. Dagens topscorer var Maria Bak Gerding med suveræne 1277. FLOT SPILLET!

Stillingen i dameligaen er vanvittigt tæt i øjeblikket. Stars and Strikes ser ud til at snuppe førstepladsen, men se så denne stilling (alle efter 12 kampe).

2) Trekanten 321
3) ST Viborg 321
4) Brasilia 316
5) Stenhuset 313
6) BK Viborg 312
7) RBK 90 303

Seks hold ser ud til at skulle slås om 3 slutspilspladser. Stenhuset mangler at spille mod ST og BK Viborg hjemme i Løvvang, samt RBK 90 og Brasilia ude. Derudover mangler vi at møde de to buldhold, Ravnsborg og Pin-Crackers, begge på hjemmebane. Der venter derfor nogle meget spændende kampe, hvor vi selv har mulighed for at afgøre tingene.

Status: Stenhuset har nu vundet 6 ud af de seneste 7 ligakampe, kun afbrudt af et knebent nederlag på 22-26 til Trekanten.

Herrernes førstehold var søndag på besøg hos Smut der holder til i Odense. Kløjer havde afbud til dagens kamp, og var i forhold til lørdagens kamp skiftet ud med Torben, netop hjemvendt fra skiferie uden alt for mange skader.

Smut havde lørdag været i Vejle og havde spillet en god kamp på over 7400, og Smut har et godt hold med gode spillere, så vi var forberedt på en vanskelig kamp, hvor vi skulle spille op til vores bedste.

I dag så opvarmningen rigtigt godt ud, og alle virkede klar. Men da spillet gik igang fik vi en del problemer. Vi tabte en tæt double med 4 kegler, og en med 17. Den sidste double med far og søn var dog i hopla, og sikrede udover sejren også keglerne efter 485 mod 406. Dermed blev det uafgjort 4-4 med 1195 mod 1137.

Næste serie bragte os for alvor i vanskeligheder. Nu stod de dårlige slag i kø, og vi kom for alvor under pres. Vi lå længe til at tabe 0-8, men stærkt spil til sidst af Lars og Erik, sikrede to points efter 397-393. Dermed endte serien 2-6 med 1097 mod 1165.

Nå men godt at vi er et tophold med høj spillemæssig moral. I 3. serie fik vi virkeligt vist hvad vi er lavet af. Vi fik renset ud i alle de dårlige førsteslag, og når de dårlige slag er 9-spare, er alt meget nemmere. Vi gjorde rent bord med 1312 mod 1175, og med 8-0 førte vi nu halvvejs kampen med 14-10.

Fjerde serie fortsatte på samme vis. Vi dominerede kampen, men måtte afgive en enkelt double med 30 kegler. De øvrige blev vundet sikkert, og dermed også keglerne. 6-2 og 1310 mod 1142.

I femte serie faldt niveauet, og kampen blev igen helt lige. Vi fik dog vundet to af doublerne sikkert, men måtte afgive den sidste så stort at vi også tabte keglerne. 4-4 og 1183 mod 1229. Stillingen var nu 24-16.

Den sidste serie har i tidligere kampe været lidt af en udfordring, men i dag var der ingen tvivl om udfaldet. Vi var simpelthen klart bedre end Smut. Vi vandt sikkert alle tre doubler, og endte med dagens højeste keglefald, 1345 mod 1097.

Dermed blev kampens samlede resultat 32-16 og 7442-6945. Vi fører nu 1. division vest med 352 points foran Trekanten 2 med 333, og Stars and Strikes med 329. Dagens modstander Smut ligger nummer 4 med 320 points.

Dagens bedste personlige resultater blev Lars med 1356, Jeremy og Rune hver med 1289 og Erik med 1255.

Vi holder nu en fortjent pause på tre uger inden vi lørdag d. 14. februar kl. 13.00 på hjemmebane skal møde Beach Bowl. Her får du mulighed for at se en god gang bowling, og støtte herrernes vej tilbage i ligaen, hvor holdet ikke har spillet siden nedrykningen i 1987.

Stenhusets damer i 1. division skulle i weekenden d. 24.-25. januar 2015 spille to vigtige udekampe mod to af de andre hold, som frister en tilværelse i bunden af første division. Lørdag formiddag trodsede damerne snevejret og satte kurset sydpå.

Til weekendens kampe var der en del afbud pga fødselsdag, så Charlotte Bach Madsen var indkaldt til holdet, og heldigvis takkede hun ja til udfordringen.

Lørdagens kamp resulterede i en flot storsejr på hele 33-15 på udebane i Odense over Smut.

Denne sejr blev søndag fulgt op af en sejr på 28-20 over Enghaven i Vejle. Dermed fik Stenhuset lagt behagelig afstand til bunden og kravlede endda opad i tabellen.

Da de to hjemmehold i skrivende stund endnu ikke har indtastet kampene i bowlingportalen, kan vi desværre ikke bringe yderligere deltaljer om kampforløbet eller personlige resultater. Så vi må nøjes med budskabet om to dejlige sejre!

Tillykke til pigerne med en flot weekend.

Stenhuset - RBK  - 30-18

Dagens modstander fra Randers har gjort det rigtig godt i denne sæson, og ligner mere og mere en seriøs kandidat til en plads i slutspillet (de 4 øverste hold efter grundspillet). Det slutspil jagter vi også, og således var det lidt af en nøglekamp i dag.

Desværre startede det rigtig skidt for os, hvor vi både tabte "sang-konkurrencen" og keglerne i de 2 første serie. På tavlen stod der 12-4 til RBK, og det kunne vi endda ikke klage over. Således måtte Christine trylle en double i 2. series 10. rude for at vinde med 8.

I de næste par serier var vi fortsat bagefter i "sang-konkurrencen", men uden mulighed for SMS-stemmer hjalp det ikke RBK så meget. Flere af vores spillere fik godt fat i spillet, og med 2 sejr på 6-2 var der balance i stillingen - 16-16.

Urimelig tæt 5. serie

5. serie blev på ingen måde velspillet, men til gengæld helt grotesk spændende. Inden 10. rude kunne det blive både 8 som 0 points, og så ender det tit 4-4. Men ikke i dag. Marginalerne helt på vores side med sejre på 8, 10 og 5 kegler, og efter en katastrofal start så det hele meget lysere ud.

I sidste serie fik vi hævet niveauet, og endnu engang var alle 3 doubler "pænt" lige, dog havde vi på 2 banesæt et lille overtag inden de afgørende slag. Dette overtag slap vi ikke, og dermed en afsluttende sejr på 6-2.

En vigtig sejr i en række, hvor der er tæt kamp om slutspilspladserne.

Rundt om kampen

De 2 - tidligere - Hjørring-spillere (Christine og Lone), var sat sammen til dagens kamp, og "gensyns-glæden" var tydelig. Således gjorde de rent bord og vandt alle deres serier.

De 2 blev også vores topscorere med 1152 til Lone og 1148 til Christine.

Herrernes 1. hold spillede i dag lørdag hjemmekamp mod Trekanten 2 fra Kolding, der inden kampen lå på 3. pladsen. Leo var til dagens kamp rykket op fra 2. holdet, og fik sæsondebut. Kampen markerede starten på anden halvdel af sæsonen.

Vi havde i dag bedre fat i starten af kampen, uden dog at nå det niveau vi kan spille på. Vi var relativt tæt i alle tre doubler, og resultatet blev at vi vandt to samt keglerne, og dermed 6-2 og 1150 mod 1104 efter første serie.

Næste serie blev under niveau. Vi havde alt for mange dårlige førsteslag, og så blev det svært. Vi tabte desværre en double lidt unødvendigt, så blev det 2-6 og 1081 mod 1180.

Tredie serie satte Trekanten sig tungt på. De havde en double som dominerede hele serien og som endte på 511, og vi hang for meget med hovederne. Vi fik dog en double sikkert i hus, så igen 2-6 og 1129 mod 1196. Vi sluttede dog serien udmærket, og det skulle vise sig at være et vendepunkt, hvorfra vi fuldstændigt overtog kampen.

Fjerde serie var vores. Vi spillede nu pludseligt rigtigt godt, og striber at strikes gav os humøret tilbage. Desværre måtte vi aflevere to points, men det kan ske når modstanderen laver 446 mod vores 433. 6-2 til os, med flotte 1334 mod 1178. Kampen var nu lige 16-16, og vi havde klart momentum.

Femte serie fortsatte på samme vis, og denne gang vandt vi alle tre doubler sikkert, 8-0 med endnu engang flotte 1322 mod 1062.

Sidste serie cementerede at vi var bedst i dag, men desværre faldt vores niveau lidt. Dog ikke mere end at vi stadigt dominerede. Desværre kunne den ene double ikke holde sit forsping til sidst hvor vi tabte to points efter 422 mod 428. Så vi måtte nøjes med 6-2 og 1237 mod 1131.

Samlet vandt vi kampen 30-18, med keglerne 7253 mod 6851.

Bedste personlige resultater blev Kløjer med 1265 og Erik med 1106 (5).

I morgen søndag skal holdet til Odense, hvor vi møder Smut, der også spiller med i toppen. Smut har lørdag spillet mod Enghaven 2 i Vejle, hvor de vandt 37-11 efter at have lavet 7452 kegler. Det peger mod en tæt kamp hvor Torben deltager i stedet for Kløjer, som har afbud.

Stenhusets 2. hold herrer spillede en rigtig skidt topkamp på udebane i Sæby, og tabte 10-0 til SFFB. Dermed må sæsonens mål om oprykning til 2. division siges at være noget nær urealistisk.

Stenhuset var reelt ikke i nærheden af at få point. Banerne var olieret med meget olie på kanten og mindre olie midt på banen. Det var guf for hjemmeholdet, da de fleste af spillerne spiller hårde, lige linjer. Stenhuset mestrede ikke præcisionen og havde alt for mange slag, der sejlede mod højre og tillige et stort antal splits.

Første serie var faktisk Stenhusets bedste, som blev tabt 1018-1112. I anden serie faldt niveauet en smule, og spændingen var fraværende. Sæby vandt 1087-997.

I tredje serie startede Stenhuset stærkt, men midtvejs i serien skiftede kampen fuldstændig karakter. Stenhuset smed en føring på 60 kegler væk og endte med at tabe 1064-1012. Og også i fjerde serie førte Stenhuset, men endte med at tabe 1041-1013.

Jan Petersen spillede en fin kamp med 768, og Henrik Binderup gjorde det hæderligt med 726. Resten af holdet underpræsterede.

Stenhuset dumper med dagens store nederlag ned midt i rækken og fik brudt en ellers god stime.

I lørdagens topkamp mellem Stenhuset 3 og HIK 3 i Serie 1 herrer vandt Stenhuset overbevisende med 8-2, og er dermed nyt tophold i rækken.

Stenhuset startede kampen utroligt stærkt. Med hjælp fra serier på 225 (Preben), Jacob (206) og Lotte (200) vandt Stenhuset 1135-1014.

I anden serie var det kun Lotte, der med 206 holdt sig over par, men selvom Stenhusets niveau faldt, så var sejren sikker, fordi gæsterne også faldt ned i et sort hul. Serien blev vundet 1047-940.

I tredje serie fortsatte niveauet med at falde, men trods dette blev Stenhusets sejr på sikre 995-927.

I fjerde serie blev det hele vendt på hovedet, og HIK spillede pludselig fin bowling og vandt stort (1099-975).

Samlet kunne Stenhusets sejr på 8-2 dog ikke røres (4152-3980). Med sejren er Stenhuset som sagt nyt tophold i rækken, 6 point foran HIK 3.

Dagens topscorer: Lotte Houbo 755.

Stenhusets damehold i 1. division holdt sig søndag d. 18/1 over nedrykningsstregen efter en flot indsats på udebane mod rækkens øjeblikkelige nummer 2, HIK Bowling fra Hobro. Vores hold leverede sæsonens keglemæssigt bedste kamp og matchede fuldt ud hjemmeholdet, som godt nok endte med at hente en smal sejr på 28-20.

Det tegnede ellers ikke alt for godt efter første serie, som Stenhuset tabte 1045-963. Ganske vist vandt vi den ene double med 90 kegler, men de to øvrige blev tabt klart - bl.a. scorede hjemmeholdet en double på 420.

I anden serie spillede Stenhuset fremragende bowling. Kampens helt store spillere, Ketty (225) og Anne (235) viste klasse i denne serie, som desværre endte 4-4, selvom Stenhuset vandt 1124-1091. Carina og Ketty var uheldige at tabe en ellers fremragende serie med 402-405.

I tredje serie manglende Stenhuset igen marginalerne, da det blev til et 2-6 nederlag (971-997). Til gengæld snuppede vi sejren i fjerde seriemed 6-2 (1032-994), inden vi i 5. serie IGEN var uheldige. Stenhuset vandt 1034-1006, men tabte en serie med sølle 8 kegler. Dermed endte serien 4-4.

Den sjette og sidste serie blev desværre tabt 2-6 (1039-1062).

Kampens helt store spillere var Anne (1210) og Ketty (1143), der begge spillede sæsonens klart bedste kamp. Super flot!!!

Stenhuset ligger fortsat på 8. pladsen i 1. division og skal forsøge at holde sig foran Sydjysk Bowling Team og Enghaven. Netop Enghaven er modstanderen på udebane i Vejle i næste weekend. Held og lykke til pigerne med den kamp!