Æv i Viborg

ST - Stenhuset  30 - 18

Med samme keglefald i de 2 holds kampe på samme baner om lørdagen, så lignede det en lige kamp i weekendens anden kamp i Viborg.

Det blev en kamp, hvor begge hold havde deres gode perioder, men hvor ST var en anelse mere kyniske, da de havde ders gode perioder. ST lagde bedst fra land, og efter 1. serie var vi ikke kommet på tavlen.

Noget bedre gik det i 2. serie, hvor vi hele vejen havde teten, og 4-4 kunne ST absolut være bedst tjent med.

Men vi havde fat i noget, og det udnyttede vi til at vinde de næste 2 serier med 6-2, og en anelse skarpere, så var det endda blevet til 14 points.

Næstsidste serie, og vi synes, vi havde overtaget. Det havde ST desværre ikke opdaget, og i en serie, hvor det kunne gå begge veje, da vi var fremme ved 8. rude, ja, så blæste det hele ST's vej. Æv. 8 - 0 til ST.

Sidste serie blev for os kun lidt bedre. Heidi og Maria havde ikke tabt pusten, og vandt ders serie stort, men de 2 øvrige doubler var ikke i nærheden af points.

Pudsigt nok lavede vi samlet 1 kegle mindre end i lørdagens kamp. ST lavede 84 kegler mere, og set i den sammenhæng et forholdsvis stort nederlag, men vi må også erkende, at ST var bedre til at vælte deres kegler på de rigtige tidspunkter.

Heidi spillede godt bowling begge dage, og i dagens kamp blev hun vores topscorer med 1129. Umiddelbart lyder det måske ikke af meget til en topscorer, men med nye kegler, hvor 10'er keglen ofte var tilbage efter et lommeslag og normal hård straf ved slag midt på kegle 1, så er det godkendt.

Template Design Ext-joom.com