Damerne forsatte medaljekursen

Søndag den 27. april mødte Stenhusets 2. div. Damer Stars & Strikes i Terminalen i Frederikshavn.

Kampen kom igang efter 3 kvarters forsinkelse.

Før dagens kamp var Stars & Strikes kun 1 point for Stenhuset.

Vi kom rigtig godt fra start og 1. serie endte med 1042 mod Stars & Striks 963, 79 kegler i overtal.

Anden serie gik også godt og vi lavede 1011 kegler mod 844. 167 kegler i overtal.

Efter de 2 første serier var 12 point i hus.

Så var der baneskift, det fik niveauet til at falde noget hvilket medførte at pointhøsten faldt.

3. serie endte 924 – 948 et minus til os på 24 kegler, men dog 2 point i hus.

4. serie var tæt idet den endt 865 – 869 sølle 4 kegler i at keglepointene kunne deles med et til hver. Denne serie gav os dog atter 2 point.

Så det samlede resultat blev 16 - 8 til Stenhuset. Den samlede score blev 3842 – 3624

Topscorer blev Janni med 743.

Så nu venter sæsonens sidste kamp den 3. maj i Løvvang, hvor vi får besøg af Lucky.

Template Design Ext-joom.com