Fantastisk fight af Dameligaen

Stenhuset - Pin-Crackers  - 22 - 10

Det var med "kniven for struben" inden dagens hjemmekamp mod Pin-Crackers. Vi havde spillet os for langt ned i den forkerte ende af rækken, og mest sandsynligt skulle vi bruge en stor sejr, hvis vi ville undgå en nedrykning efter søndagens kamp mod Viborg. Og det blev en meget intens kamp med stor opbakning fra tilskuerne.

1. serie

Begge hold havde fra starten godt fat i tingene, og stillingen i de enkelte doubler - og keglepointsene - skiftede hele tiden. Vi endte med at vinde den ene double med 2 kegler, men tabte desværre keglerne med 3, og så landede vi i meget retfærdige 4-4. Fine 1204, og det så godt ud på den front

2. serie

Vi fortsatte de gode takter fra 1 serie og scorede 1209 i den anden. Der var ikke så meget spænding i doublerne, hvor vi vandt 2 og ligeledes keglerne sikkert. Randi rullede sig "ud" med fine 245. Det hele så fornuftigt ud, og næste serie "lugtede" af at ville få stor betydning.

3. serie

Det blev uden sidestykke sæsonnens mest intense serie, både på grund af vigtigheden som af de enkelte doubler. Midt i serien kunne det - som vores reserve sagde - både "blive en pige som en dreng". Det hele svingede på de 2 banesæt - og på keglerne - imens vi var noget bagud i den 3. double. 2 af vores doubler vandt deres kampe med få kegler og med en super-afslutning fra Karina var der pludselig "liv" i den double. Pin- Crackers supplerede Karinas gode afslutning med nogle "huller" og så kunne Randi stille og roligt spare 8 livsvigtige points i hus.

4. serie

Arbejdet skulle gøres færdig, men mange - heldigvis også Pin-Crackers spillere - faldt voldsomt i niveau. En - og det var heldigvis vores Charlotte - havde dog ikke tabt pusten, og med en afslutning på 279, sikrede Charlotte - næsten ene spiller - 4 points til os. Vi var ikke tæt på i de 2 øvrige doubler, hvor der til gengæld blev kæmpet for keglepointsene. Anne fik lavet en rigtig vigtig double til sidste og så vandt vi keglerne med 11.

Charlotte spillede en super-kamp med 914, men også Karina med 776 spillede en god kamp.

Nu venter en spændende sidste kamp i ligaen i morgen mod Viborg.

Template Design Ext-joom.com