2. division: Stenhuset bød topholdet op til dans

Stenhusets damer i 2. division nord indkasserede søndag et smalt nederlag, da de gæstede topholdet Lucky fra Herning.

Stenhuset fik ellers en drømmestart og kom foran 6-0 i første serie, som blev vundet samlet 1028-936. Grethe Kristensen var med 201 sit holds bedste. Desværre kunne Stenhuset ikke holde det høje niveau, og i anden serie var vi heldige at vinde den ene trio med 2 kegler, mens den anden blev tabt. Med samlet 926-893 vandt Lucky denne serie 4-2.

Det samme blev resultatet i tredje serie. Stenhuset vandt den ene trio med 10 kegler (504-494), mens den anden blev tabt 27 kegler. Dermed vandt Lucky igen 4-2 og halede ind på Stenhuset i den samlede stilling.

Sidste serie blev desværre hjemmeholdets bedste, og det lykkedes dem at vinde begge trioer med samlet 1007-951.

Kampen sluttede 14-10 til Lucky (3850-3838). Det var en tæt kamp, hvor Stenhuset havde fortjent et uafgjort resultat. De to point gør dog, at Stenhuset holder fast i andenpladsen i divisionen.

Dagens topscorere: Carina (561 på 3 serier) og Ketty (676)

Template Design Ext-joom.com