Nederlag i Jyllandsserien og sejr i serie 1

Stenhusets andethold herrer skulle efter fire sejre på stribe i dag spille mod lokalrivalerne fra BK Nordkraft 2. Desværre fik stimen af gode resultater i dag en ende, da det blev til et nederlag på 2-8. Stenhuset vandt ellers den første serie 1129-1054, men herefter tog Nordkraft over og vandt de sidste serier klart. Samlet scorede Nordkraft 4345 mod Stenhusets 4157. Topscorer blev Henrik med 724.

Tredjeholdet havde behov for revanche efter det nylige 0-10 nederlag, og dette lykkedes i kampen mod Brønderslev BK 2. Stenhuset vandt kampen med 8-2 (3915-3689). Det lignede rent bord efter 947-793, 986-967 og 1011-897 i de tre første serier, men i sidste serie tog gæsterne fra Brønderslev sig sammen og vandt 1032-971.

Dagens topscorer på Stenhusets hold blev Johan med 698. Generelt leverede alle seks spillere en hæderlig og stabil indsats. Med dagens resultat er Stenhuset tilbage på tredjepladsen i serie 1.

Template Design Ext-joom.com