2. division: damerne fortsat ubesejrede på hjemmebane

Stenhusets damer i 2. division er efter dagens kamp mod Brønderslev BK fortsat ubesejrede på hjemmebane i Løvvang Bowling Center. Dagens kamp resulterede endda i sæsonens hidtil største sejr, da gæsterne blev sendt hjem med et nederlag på hele 18-6. Med dette resultat strøg Stenhuset op på andenpladsen i 2. division, dog med én kamp flere end de nærmeste forfølgere.

Sejren kom i hus med en samlet sejr på 3995-3781. Stenhuset havde gode marginaler i kampen, især i tredje serie, hvor det lykkedes at snuppe alle pointene. I anden serie "smed" vi to ærgerlige point, da vores ene trio missede samtlige 10.ruder. Men skidt med det, holdet rejste sig i næste serie. Dagens topscorer blev Carina Enevold Andersen med 697 og en flot afslutning på 215.

Template Design Ext-joom.com