For få points til Dameligaen

Stenhuset - Politiet - 16 - 16

Rækkens bundhold på hjemmebane. Det skulle meget gerne give en del tiltrængte points, og det hele startede da også fint. Anne drønede der ud af med 256 i første serie og Charlotte fulgte pænt med, med en serie på 253. Samlet blev det til 1278 mod 1026, og så må man godt være skuffet over kun at føre med 6 - 2.

Desværre skal vi efter reglerne jo bytte baner efter hver serie, og det lignede næsten et nyt Stenhuset-hold i 2. serie. Kun en enkelt af vores doubler holdt niveau og vandt deres serie. Heldigvis vandt de så stort, at vi også fik de 2 keglepoints.

Spillemæssigt gik det desværre ned "af bakke" i 3. serie, og det var Politiet hurtige til at udnytte. De spillede solidt i denne serie, og vi skulle faktisk være glade for, at Maria lige havde gemt en trible til slutningen af serien og på den måde fik vi 2 points.

Vi fik lidt mere styr på spillet i sidste serie, men  det havde Politiet også. De spillede bedre end os, og keglepointsene forsvandt mere og mere ud i horisonten. Til gengæld væltede vi keglerne på de "rigtige" baner, og på den måde fik vi 4 points.

Charlotte med 825 og Anne med 820 blev vores bedste. Dagens samlede score blev på 4514 og et godkendt holdsnit for hele weekenden på 188.

Rundt om weekenden

I søndagens kamp oplevede Anne og Janni det lidt specielle, at de slog deres modstander med hele 202 kegler i en serie.

ST havde ingen reserve i lørdagens kamp mod os, og det er vel en "slags snyd". Det tvinger dem jo alle til at spille godt, hvilket så også skete. De leverede sæsonens bedste kamp med samlet 4864. Find dog et andet hold at gøre det imod.

Med weekendens resultater røg vi desværre ned på en 7. plads. De gode nyheder er dog, at der ikke er langt op til holdene lige over os og så har vi de seneste kampe væltet en del flere kegler, end vi gjorde i starten af sæsonen.

Template Design Ext-joom.com