Herrerne startede svagt

Herrernes 1. hold spillede i dag søndag sæsonens første hjemmekamp. Efter den gode sæsonstart med to sejre, på udebane var forventningerne til dagens kamp store.

Vi må dog efter dagens kamp konstatere at vi fortsat har meget svært ved at spille på nyolierede baner med husprofilen i Løvvang.

Første serie tabte vi med 6-2. Det samlede keglefald blev 1103 mod 1149, og vi vandt en serie med 357 mod 333.

Anden serie tabte vi klart. Vi tabte alle tre matcher, og tabte samlet med 136 kegler, 1035 mod 1171. Vi havde simpelthen for mange dårlige førsteslag som gjorde det rigtigt svært for os selv.

I tredje serie fik vi bedre fat i spillet, sikkert fordi olien nu havde flyttet sig lidt. Vi tabte dog en tæt serie med 6-2 (1178 mod 1185), og dermed var vi bagud med 4-20 inden sidste serie.

Her fik vi dog et stærkt comeback, og vi fik fuldt hus med 8-0. Det samlede keglefald blev 1160 mod 1081, og samlet for kampen 12-20 og 4476 mod 4586.

Bedste personlige resultat blev Per Høberg med 778. Marc scorede efter at være skiftet ind 419 på 2 serier.

Næste kamp er hjemmekampen mod Beach Bowl der spilles søndag d. 20. oktober kl. 10.00. Det bliver spændende at se om vi har fundet en løsning på at spille den nyolierede husolie i Løvvang til næste kamp.

Template Design Ext-joom.com