Tiltrængt sejr i Jyllandsserien

Stenhusets 2. hold herrer vandt søndag d. 2/12 en tiltrængt hjemmesejr på 10-0 over BK Rønbjerg. Efter lørdagens 2-8 nederlag til BK Himmerland var Stenhuset sunket ned i bunden af Jyllandsserien, men dagens 10 point gør godt i stillingen.

Første serie blev den klart bedste med storsejr 1109-937. I 10. runde pådrog Gunnar Jensen sig en skade i lysken, og der var tvivl om han kunne spille videre. Det viste sig heldigvis at være muligt, for ellers skulle vi have gennemført kampen med 5 spillere. 2. serie blev vundet 1071-1050, 3. serie 999-951. I begge serier førte Stenhuset komfortabelt, men sluttede svagt i 10. rude, hvorfor forspringet mindskedes.

I fjerde serie lå de to hold meget jævnbyrdigt side om side, og trods endnu en svag afslutning af Stenhuset lykkedes det at vinde 4. serie med 1004-1003. Stenhuset rykker med 10-0 sejren op på 6. pladsen i Jyllandsserien. Topscorer var Per H med 760.

3. holdet tabte begge weekendens kampe med 2-8 - desværre!

Template Design Ext-joom.com