Super-start i Dameligaen ("Vi ligger - fortsat - nr. 1.....")

Vi har de seneste par år ikke været de bedste venner med banerne i Køge, men nu virker det til, at vi er kommet på talefod med dem.

I hvert fald blev lørdagens 3 sejre fulgt op med ydeligere 3 sejre om søndagen, og samlet blev det i weekenden kun til et enkelt nederlag.

Stenhuset - Brasilia

Søndag morgen, og normalt vil man jo gerne sove lidt længe. Den går ikke her, men ingen skulle "ta

os på sengen". Heller ikke Brasilia, og det fik de heller ikke lov til. For 4. kamp i træk bragte vi os foran med 4 - 0, og med passende forspring i kegler, så er de 2 kamppoints lige til at "plukke" ned. Det gjorde vi også stille og roligt.

Stenhuset - Viborg

Sidste sæsons danske mestre havde "slingret" lidt inden kampen mod os, men i første serie mod os var der ikke så megen slingren fra den ene trio. På baner, hvor niveuet ikke var overdrevent højt lavede denne 730, og selvom vi vandt med 70 kegler på det andet banesæt, så var vi bagud med 110 kegler. Opskriften var nu sejre i de sidste serier, og det var lige ved at lykkedes. Hen til 10. rude vekslede det på begge banesæt, og intet var afgjort. Desværre tabte vi på det banesæt, hvor vi havde haft et lille forspring, og så hjalp det os ikke, at det andet banesæt efter en god afslutning vandt des kamp.

Stars and Strikes - Stenhuset

Vi har ikke tradition for at miste modet, når vi taber tætte kampe, og det har vi åbenbart fortsat ikke. Nyoprykkerne fra Horsens havde gjort en fin entre i rækken, men den ville vi da godt lige spolere lidt - og det gjorde vi så. En sejr til hvert hold i første serie, men et pænt forspring i kegler til os. Det begyndte godt nok at smuldre lidt i 2. serie, men vi havde dog styr på tingene og vandt til sidst på flest kegler.

ST - Stenhuset

Sidste kamp i denne weekend, og på det tidspunkt er de fleste noget møre. Vi havde dog sparet lidt på kræfterne, og vi kunne endda lade en ellers velspillende Charlotte få fri inden den sidste serie. Midt i 2. serie kunne jeg skrive til vores med-holdleder - Per H., - at den 6. sejr var i hus.

Rundt om weekenden:

Randi spillede en rigtig flot runde og sluttede med 203 i snit. Dorthe og Charlotte havde også pænt fat i det og sluttede med 193 i snit.

Lotte Houbo var tilbage i den hvide trøje, og Lotte gjorde det rigtig fornuftigt i hele weekenden. Vi håber, du er klar en anden gang.

Og så lige en til Per Høberg: "Jeg afleverer dem på 1. pladsen til næste runde, og der forventer jeg selvfølgelig også at overtage dem".

Template Design Ext-joom.com