Damerne ude af landspokalturneringen

Hverken Stenhuset eller Trekanten var i stærkeste opstilling, da sidste sæsons bronze- og guldvindere fra ligaen mødtes i landspokalturneringen i Løvvang Bowling Center. Stenhuset var uden de ferierende Dorthe og Sascha, der befinder sig under solbeskinnede himmelstrøg i Orlando, Florida, og Stine var optaget af talentsamling i Odense. Også Trekanten var afbudsramt, idet holdet stillede op uden Maiken Chistensen og Nadia Jepsen.

De to første serier blev meget tætte og meget lidt velspillede. Begge hold havde svært ved Løvvangs vanskelige olieprofil. Trekanten vandt den første serie med 14 kegler, mens Stenhuset vandt 2. serie med 4 kegler. I tredje serie så tingene ud til at gå Stenhusets vej, idet vi vandt med 75 kegler. I fjerde serie spillede Stenhuset hæderligt, men trekantens niveau steg pludselig til skyhøjde. De fem spillede fra Kolding præsterede 1100 kegler, og dette havde Stenhuset intet modsvar til.

Dermed vandt Trekanten kampen med 6-4, og Stenhuset er ude af turneringen.

Template Design Ext-joom.com