Stenhusets damer sikkert videre i landspokalen

Stenhusets damehold var lørdag d. 24. september i Herning for at spille landspokalkamp mod Fight.

Det blev en kamp, hvor hjemmeholdet fra 1. division leverede en ganske udmærket indsats, men hvor Stenhusets hold ganske enkelt var for stærkt. Den første serie vandt Stenhuset sikkert med 883-794, og dermed fik vi et godt udgangspunkt for sejr. Anden serie var tæt og spændende, men den endte med at falde ud til Stenhusets fordel (907-868). I tredje og sidste serie satte Stenhuset trumf på og leverede en bemærkelsesværdig præstation. Serien blev vundet med hele 1085-853. I denne serie scorede Stine 197, Randi 232, Maria 244, Heidi 183 og Dorthe 229. Det er der ikke mange hold i Danmark, der kan slå.

Tillykke til damerne med en flot start på landspokalturneringen og sikkert avancement til næste runde.

 

Template Design Ext-joom.com