Herrerne kom stærkt igen i Søndervig

Herrerne var i dag lørdag på besøg hos Beach-Bowl i Søndervig. Beach-Bowl har været meget stærke på hjemmebane og har hidtil kun tabt en kamp i denne sæson, mod topholdet Enghaven hvor det blev et smalt 4-6 nederlag.

Der var derfor lagt op til en svær udebanekamp. Samtidigt har der gennem sæsonen været præsteret høje resultater i Søndervig, så det var ikke en kamp som kunne spares hjem.

Første serie viste at Beach-Bowl er et stærkt hold. Med syvere i hver af de første seks ruder, kom vi fra starten under stærkt pres. Vi var efter de seks ruder bagud med 60 kegler, men vi gav aldrig op og mod slutningen viste Beach-Bowl lidt svaghed samtidigt med at vi viste styrke. Inden 10. rude var vi kun bagud med 20 kegler, og med plus 4 i 10. rude gjorde vi hvad vi kunne, men desværre holdt Beach-Bowl fast, og vi endte med at tabe med 9 kegler.

Anden serie blev meget mere tæt. Vi startede bedst og var foran med 40 kegler efter 4. rude, men Beach-Bowl spillede igen stærkt, og åd langsomt vores forspring. Inden 10. rude var vi bagud med 10 kegler, men en katastrofal 10. rude afgjorde det hele, og vi tabte med 70 kegler.

Efter baneskiftet ændrede kampen karakter. Vi fik nu et klart overtag, og selvom Beach-Bowl var tæt på at hente os i 7. rude hvor vores forspring blev reduceret til 10 kegler, følte vi aldrig at vi var ved at tabe initiativet. Vi fik lukket serien godt af, og endte med at vinde med næsten 100 kegler.

Inden sidste serie førte vi keglerne med 12, så en sejr i serien ville også give os keglerne og dermed den samlede sejr. Serien blev helt uden spænding. Vi var foran med 100 halvvejs, og inden 10. rude førte vi med 140. Den spillede vi lige op, og vi endte med en samlet sejr på 6-4, og 4956 mod 4796.

Bedste personlige præstationer blev Kimmy med 888, Torben med 856 og Peter med 846. Lars H. sov over, og fortabte dermed muligheden for at blive nævnt.

Peter var næsten på hjemmebane. Han har tidligere spillet firmabowling i Søndervig. Peter præsterede for øvrigt at tage 7-10 og slap dermed samtidigt for et mandehul, som han gav videre til seniorlederen og holdlederen :-)

I morgen søndag skal herrerne til Herning hvor vi møder Fight, som lavede næsten 4900 i lørdagens hjemmekamp. Så der skal spilles igennem igen i morgen.

Template Design Ext-joom.com