Herrernes 3. hold tabte begge weekendens kampe

Trods nederlag i weekendens to kampe er Stenhusets 3. hold herrer fortsat på førstepladsen i regionens serie 2. Holdet kan dog ikke længere kalde sig ubesejret, og forfølgerne er rykket væsentligt tættere på.

I lørdagens kamp i Løvvang Bowling Center mod Aalborg Bowling Team leverede vores hold en skidt præstation. De første tre serier var alle sammen under 1000 kegler, og ABT havde derfor særdeles let ved at bringe sig foran 6-0. Først i sidste serie vågnede holdet op til dåd og fik to vigtige point efter en sejr på 1018-940. I denne sidste serie scorede Christian Dahl Sørensen, der åbnede kampen med en serie på 99, flotte 193.

I søndagens topkamp mod Brønderslev BK i Brønderslev Bowling Center var marginalerne bestemt ikke med Stenhuset. Den første serie blev tabt 1004-1014, og selvom flere spillede gjorde det glimrende, så kostede et par lave serier meget dyrt. Anden serie blev anderledes opløftende. Her lavede Stenhuset 1100 mod kun 1032 til Brønderslev. Tredje serie gik atter hjemmeholdets vej, da Stenhuset faldt ned på 971, og i fjerde serie manglede atter de afgørende marginaler: Brønderslev vandt 977-970. Det samlede nederlag blev på 8-2 (4048 - 4045) - så også i det samlede keglefald manglede Stenhuset marginaler. Holdet kan dog glæde sig over, at de i dagens kamp væltede flere kegler end herrernes 1. hold :-)

Det kræver nu fuld koncentration i resten af sæsonens kampe, hvis oprykningen skal blive en realitet. Forspringet er skrumpet til 4 point.

Template Design Ext-joom.com