2. Hold Herrer inde i en stime

Som overskriften antyder, så vandt holdet igen idag. Vi startede også sæsonen i en stime, men af nederlag. I dag var der så igen gæster fra Viborg, denne gang Viborg BK, et hold, der ligger under os i tabellen, men med et par kampe færre. Starten af kampen var absolut ikke noget at prale af. Nogle fæle missere blev præsteret, og det så skidt ud. Heldigvis gik det ikke stort bedre for de grønne, og da Huset pludselig får fat; i særdeleshed Knuden; ender vi med at vinde serien klart med 1110-1023. Knuden laver endnu en højder på 256.

Anden serie bliver jævnbyrdig hele vejen, desværre har vi 4 mand, det ikke rigtigt kører for. Da det hele skal afgøres i sidste rude, falder kegler og marginalerne ud til Viborgs fordel, og med 1089-1100 må vi afstå 2 point til gæsterne.

Efter baneskiftet kører vi i samme rille, spillet er på det jævne, sådan hverken godt eller helt skidt. Heldigvis for os, er Viborg igen i problemer, og med 1086-1061 ligger kampen efterhånden til os. Sidste serie bliver kun spændende de første 4-5 ruder, så tager Huset fat. En dårlig start på serien bliver vendt rundt, og da Viborg er helt væk, de sejler rundt, kan vi let sikre os en lækker 8-2 sejr. Seriescoren lyder på 1088-984, den samlede score giver 4373-4168. Ikke prangende, men vi valgte en god dag af falde lidt i niveau. Den var ikke gået mod et tophold.

Igen blev Knuden topscorer med fine 851, Jan P 765.

PD

Template Design Ext-joom.com