2. division: Tiltrængt sejr til herrerne og skuffelse for damerne

Stenhusets herrer fik i dag en særdeles tiltrængt sejr i 2. division Nord, og så blev det endda til hele 10-0 på udebane over Fight 2 i Herning. Holdet spillede sæsonens hidtil bedste kamp, og der var tale om særdeles tiltrængte point efter en meget pointfattig sæsonstart.

Holdet fik en fremragende start med en sikker sejr på 1153-999 i den første serie, hvor Knud Erik var bedst med 226. Anden serie blev meget mere spændende, men for en gangs skyld gik marginalerne Stenhusets vej, og vi vandt 1075-1064. I de to sidste serie var der ikke meget spænding. I tredje serie var Stenhuset suveæne, og den knusende sejr blev på 1231-1009. Flere spillere var flyvende i denne serie, se blot her: Kimmy (246), Casper (239) og Thomas (233). Også fjerde serie blev vundet med 1092-1001.

Dagens topscorer blev Thomas Larsen med flotte 839 og stor stabilitet i spillet. Med sejren blev Stenhusets pointtal fordoblet, og vi har nu 20 point for seks kampe. Bundplaceringen er dog stadig en realitet, men vi kan håbe, at de gode takter fra dig dag fortsætter.

For Stenhusets damer er det åbenbart meget op og ned i denne sæson. Efter to flotte kampe og to sejre i sidste weekend, var spillet i dagens kamp mod Aalborg Bowling Team mildest talt milevidt under niveauet fra tidligere. "Sølle" 3600 kegler rakte ikke til at presse ABT i nogle af de fire serier. Et af de få lyspunkter var Ketty, der scorede flotte 753. Stenhuset er trods nederlaget fortsat placeret i midterfeltet i 2. division Nord. 

Template Design Ext-joom.com