2 division 18/9: Damerne fik flot sejr, mens herrerne blev kørt over

Stenhusets damer kom for to uger siden rigtig skidt fra start i 2. division nord, da det blev til et nederlag på 2-8 i Frederikshavn. Lørdag d. 18. september skulle holdet så spille den første hjemmebanekamp i Løvvang mod Hjørring BC, og dette slap de ganske heldig fra.

Gæsterne fra Hjørring kom ganske skidt fra start, og Stenhuset havde ikke det store besvær med at vinde den første serie med 900-832. Anden serie blev noget mere tæt, men en flot serie på 190 til Ketty gjorde forskellen, så Stenhuset vandt 936-899. Efter baneskiftet spillede hjørringenserne deres bedste serie, og vandt knebent med 969-954, inden Stenhuset i den sidste serie slog sejren fast med 964-912. I den sidste serie scorede Susanne 203. Dermed fik Stenhuset en samlet sejr på 8-2 (3754-3612) og spillede sig dermed væk fra divisionens bundplaceringer.

Stenhusets herrer spillede derimod en rigtig skidt hjemmekamp mod Viking 2 i Løvvang Bowling Center. Man kan ikke sige, at spillet var prangende i den første kamp i sæsonen mod Falcon, men det blev bestemt ikke bedre i dagens hjemmekamp. Viking havde alt for let ved at vinde 10-0. For Stenhusets vedkommende var mønstret det samme som i den første kamp. Vi fulgte fint med i de to første serier, men efter baneskiftet var vi ikke i nærheden af at høste point. Det virker desværre til, at Stenhuset går en meget svær sæson i møde i 2. division. Søndag skal holdet spillede udekamp i Hjørring, og skal her forsøge at hente sæsonens første sejr. Vi krydser fingre.

Template Design Ext-joom.com