1. Division herrer i pligtsejr

Så blev det omsider tid for endnu en kamp på hjemmebane. Dagens kamp mod Apollon var sæsonens anden kamp på hjemmebane. Realistisk set var forventningerne til dagens kamp en sejr og helst en stor en af slagsen.

Forventningerne fik ellers et ordentlig skud for boven da kampen startede. Trods gode takter under opvarmningen, var der adskillige af Stenhusets meget rutinerede spillere der kom rigtig dårlig fra start. Det var aldeles uforståeligt at spillet slet ikke kom til at fungere. Det blev til rigtig mange dårlige første slag med deraf følgende dårlige opsamlinger. En overgang var Apollon næsten 100 kegler foran, men hen mod slutningen af serien lykkedes det dog at reducere tabet noget. Apollon vandt serien 1126 mod 1054. Næsten en gentagelse af gårsdagens kamp mod Enghaven

I anden serie kom spillet til at køre, og det var heldigt, for Apollon spillede faktisk rigtig godt i denne periode.  Alle Stenhusets herrer spillede en god 2. serie hvor laveste score var 190. Apollon scorede 1190 hvilket dog ikke var nok da Stenhuset slog en score på 1249.

Efter baneskiftet fortsatte Stenhuset det gode spil, medens det så ud som om Apollon nu havde udspillet sin rolle. Tredie serie bød på bøllebank til Apollon som tabte serien med 1044 mod Stenhusets 1228. Og den situation ændrede sig ikke i fjerde serie hvor de spillere der slet ikke kunne få det til at fungere i første serie nu for alvor rullede sig ud og viste det sande potentiale.  En score på 1316 blev det til med serier på 269 og 248.  Hvor var det ærgerligt at man ikke kunne overføre bare lidt af det gode spil til første serie. Ærgerlige 2 points der blev tabt på den konto.

En total score på 4847 mod Apollons ca. 4400 og en sejr på 8 - 2.

Bedste personlige scorer:  Kløjer 862, Jan 839, Lars 830 og Torben 829.

Template Design Ext-joom.com