2. hold damer sejrede med hiv og sving i Aars

Stenhuset 2. hold damer i Jyllandsserien var lørdag på besøg hos BK Himmerland i Aars Bowling Center. I en meget lige kamp vandt Stenhuset en smal sejr i kraft af det samlede keglefald - det var åbenbart en lørdag, hvor marginalerne var med os både i Århus og Aars.

Den første serie blev vundet af hjemmeholdet med 633-609, hvorefter Stenhuset kom tilbage og hev en sejr på 642-630 hjem i anden serie. Efter baneskiftet kom BK Himmerland bedst i gang og vandt 615-583, men så viste Stenhuset sejrsviljen og vandt den sidste serie med 664-610. Dermed endte kampen samlet 6-4 til Stenhuset (2498-2488).

Kampens bedste spiller var Ruth Nielsen, der præsterede et flot resultat med 710.

Stenhuset ligger nu på 3. pladsen i Jyllandsserien.

Template Design Ext-joom.com