2. division: Stenhuset klatrer mod toppen efter storsejr

Stenhuset spillede søndag en glimrende hjemmekamp mod HBC fra Holstebro, som blev sendt hjem med et stort nederlag på 28-4.

Stenhuset bragte sig i de første tre serier foran med 24-0. I første serie var Stenhuset suveræne, og cifrene 1229-993 taler for sig selv. Per D lagde flyvende fra land med 240.

I anden serie vandt Stenhuset to doubler sikkert, mens den sidste var tæt. Her endte Stenhuset med at trække det længste strå, idet vi vandt med 10 kegler. Stenhuset nåede 1139.

I tredje serie blev det til 1129 mod 970 til gæsterne. Henrik og Boye vandt med kun 4 kegler. Så nu lurede "ægget" om hjørnet.

I fjerde serie sikrede Henrik/Boye samt Leo/Martin sig sejre, mens Per D og Jan P desværre tabte - og lige akkurat stort nok til, at gæsterne også snuppede keglerne.

Dermed vandt Stenhuset 28-4 (4552-4025).

Dagens topscorer var Martin med 835.

Om 14 dage har Stenhuset endnu en dobbeltkamp på hjemmebane, hvor modstanderne er BK Nordkraft og BK Outsiders.

Template Design Ext-joom.com