3. division: Storsejr til Stenhuset i Hjørring

Stenhusets 3. hold herrer bragte sig med en storsejr i lørdagens udekamp mod Hjørring BC 3 op på en ”lånt” førsteplads i 3. division herrer. Pladsen er til ”låns” fordi Stenhuset har 26 point for 4 kampe, mens nogle af forfølgerne (med 22 p) kun har spillet 3 kampe.

Første serie vandt Stenhuset 941-913, godt hjulpet på vej af en flot serie på 207 af Jacob Justsen. Anden serie blev tæt, men med hiv og sving sikrede Stenhuset en sejr på 890-881.

I tredje serie var der derimod ingen spænding. Stenhuset vandt sikkert med 999-836. Også sidste serie blev vundet sikkert med 1026-890. Jacob Justsen rullede dagens anden 200+-serie ud af ærmet, da han scorede 210.

Samlet 10-0 (3856-3520) til Stenhuset-

 

Dagens topscorer: Jacob Justsen med 776. 

Template Design Ext-joom.com