Randi Christensen vandt Køge Youth Masters

I den forgangne weekend blev sæsonens tredje Ungdoms-Ranking stævne afviklet. Der var tale om et helt nyt stævne, nemlig Køge Youth Masters. Tre håndfulde spillere fra Stenhuset havde taget turen til Køge for at deltage i stævnet, og det kom der mange gode resultater ud af.

Vi kan lige så godt sige det med det samme: Lasse Thomsen lavede en serie på 95!!! Nu er det ikke fordi vi går ind for mobning i Stenhuset, men som den tidligere danske landsholdstræner i bowling, Kari Nenonen, en gang sagde: "Everybody can have a bad day..... BUT NOT THAT BAD!" Spøg til side - til Lasses ære tjener det, at han trods den umanerligt skæve start formåede at lave et godt stykke over 1100 på 6 serier. Og serien på 95 blev fulgt op af en serie på 231!!!

Det var Randi Christensen, der markerede sig tydeligst blandt Stenhusets spillere. Efter at hun ikke var helt tilfreds med sit indledende resultat (1060), som rakte til en foreløbig 6. plads i rækken, trådte den tidligere ungdomslandsholdsspiller i karakter i finalespillet, der blev afviklet som Knock-Out kampe. Først blev Mette Hansen fra Haslev slået 186-151. Dernæst var det Nicole Rasmussen fra Pletten, der blev slået 189-157. Næste modstander var så vores egen Stine N. Johansen, der ligeledes havde ekspederet to modstandere ud i de første to kampe (i øvrigt ligesom Heidi B. Madsen). Stine har som bekendt vundet de to første Rankingstævner i år, men denne gang måtte hun se sig slået af Randi med 160-196. I samme fase af finalen måtte Heidi se sig slået af en storspillende Malene Køhler fra Viborg.

I semifinalen scorede Randi 203, hvilket var nok til at ekspedere Sarah Viborg fra NBC ud - og så hed modstanderen Malene Køhler. Den viborgensiske ungdomslandsholdsspiller havde scoret imponerende 1247 i indledende runde, og havde også spillet godt i knock-out spillet. Men nu hvor Randi havde guldet i sigte havde hun ikke tænkt sig at give op. Malene Køhler blev slået i to serier (193-155 & 215-181), og dermed var Randi i flot stil vinder af Køge Youth Masters 2008. STORT TILLYKKE :-)

Hos puslingene var Rikke Johansen i finalen efter en god indledende runde, men hun måtte se sig slået af en dreng fra Århus. Hos drengene var Bjørn og Andreas Ydesen i finalen. De havde scoret hhv. i indledende runde. Andreas blev slået ud i den første kamp mod Mads Møller fra Varde (144-196), mens Bjørn bankede sin modstander fra Pin-Crackers med 227-152. I anden runde rød Bjørn desværre ud af finalen efter nederlag til samme Mads Møller, som også slog Andreas.

Fra Stenhusets spillere og ledere har der lydt mange rosende ord om stævnet i Køge, som var godt og professionelt arrangeret. Vi håber, at dette bliver et blivende stævne!

 

Template Design Ext-joom.com