Flotte Stenhuset-resultater i DBwFs ungdoms-ranking finale

En lille håndfuld Stenhuset-spillere havde kvalificeret sig til det, der inden for dansk ungdomsbowling kan karakteriseres som den store sæsonfinale, nemlig ungdoms-ranking finalen. På baggrund på opnåede point i sæsonens seks store ungdomsstævner kvalificerer sig de 8 bedste drenge (hhv. juniorer og ynglinge) og 6 bedste piger (ditto) til ungdoms-ranking finalen.

Atter i år var det Odense Bowlinghal, der lagde baner til finalen.

Stenhusets bedst placerede spiller blev Mika Guldbæk, der i rækken for junior piger sluttede på en flot andenplads. Mika sluttede 82 kegler efter vinderen, Charmaine Wrisberg fra SISU. Tillykke til Mika med et flot resultat og ikke mindst en meget flot sæson.

I rækken for ynglinge piger spillede Karina S.G. Kristensen sine sidste serier som ungdomsspiller, og hun sluttede en imponerende flot halvsæson af med at sikre sig en tredjeplads - endda ganske få kegler fra andenpladsen. Karina præseterede et flot gennemsnit (se alle resultater via DBwFs facebookside) og kan være meget stolt af sin præstation. Rikke Nørgaard Johansen kom skidt fra start, men sikrede sig alligevel en samlet femteplads.

Tillykke til spillerne med en flot finale og en flot sæson! Nu er der snart sommerferie :-)

Template Design Ext-joom.com