Kæmpe Stenhuset succes ved JM mix

Stenhusets ungdomsspillere oplevede kæmpesucces ved dette års jyske ungdomsmesterskaber for mixhold, som blev afviklet i Skive. Hele fem Stenhuset spillere kom på medaljepodiet, og dette i kraft af meget flotte præstationer.

I ynglingerækken viste Rikke N. Johansen, at hun er kraftigt på vej tilbage mod den absolutte top i dansk bowling. Med flotte 1318 kegler i indledende runde sikrede hun en foreløbig førsteplads sammen med kæresten Frederik S. Nielsen fra Bowl Team Holstebro. Parret blev dog nært forfulgt af Sandra Bader og Kasper Faarbæk fra Stars and Strikes Horsens, som satte sig på andenpladsen. Stenhusets Karina Kristensen sikrede sig også finaleadgang sammen med sin makker, Jonas Valentin fra Trekanten. Karina scorede 1039 i indledende runde og til sammen scorede Karina og Jonas 2152, hvilket rakte til en fjerdeplads efter indledende runde.

I juniorrækken var der absolut ingen tvivl om, hvem der var det bedste par i indledende runde. Mika Guldbæk blev den bedste juniorspiller af alle (drengene også medregnet), da hun scorede imponerende 1247. Sammen med makkeren Patrik J. Kristensen opnåede hun et mixresultat på 2470, og dette var mere end 200 kegler bedre end nummer 2. Stenhusets Jeremy A. Christensen sikrede sig også finaleadgang sammen med Mette Hald fra Horsens. De to spillere scorede 2208, heraf 1228 til Jeremy. En spændende finale ventede forude...

I puslingerækken stillede Maria Jul Jensen op sammen med Marcus Christensen fra Trekanten, og de to unge spillere scorede 1611, hvilket rakte til en andenplads efter indledende runde. Der var dog meget langt op til førstepladsens 1997 kegler (Niklas Sørensen fra Stars and Strikes og Line Jensen fra HUK 96). Finalepladsen var dog sikret.

På finalens første trin var Karina den første Stenhuset spiller, der skulle i kamp. Modstanderne var Tanja Jespersen og Nichlas Christensen fra Trekanten, og det lykkedes for Karina og Jonas at gå videre til andet trin i finalen, og dermed var en plads i medaljerækkerne sikret. Den næste kamp mod Kasper Faarbæk og Sandra Bader blev desværre tabt, men derpå kunne Karina hænge en flot bronzemedalje om halsen. Stenhuset ønsker stort tillykke.

Det lykkedes for såvel Maria (puslingerækken) som Jeremy (juniorrækken) at gå videre fra trin 2, og dermed var der Stenhuset-deltagere i trinfinalerne for såvel puslinge som juniorer og ynglinge.

Maria og Marcus tabte desværre guldfinalen i 2 serier. Dermed får de sølvmedaljer. Stort tillykke med det!

I juniorrækken vandt Mika og Patrik begge serier over Jeremy og Mette, og dermed fik Mika guld og Jeremy sølv. Mika kan dermed kalde sig jysk mester i mix efter en meget flot præstation. Stort tillykke med det!

I ynglingerækken tabte Rikke og Frederik den første serie, men kom stærkt tilbage og endte med at vinde det jyske mesterskab efter sejre i 2. og 3. serie. KÆMPE STORT TILLYKKE.

Der var også andre spillere fra Stenhuset, der opnåede flotte resultater, selvom det ikke blev til medaljer. Du kan se alle resultaterne på www.jbwu.dk. Nedenfor kan du se et friskt billede af Stenhusets glade medaljetagere.

JM mix 2012

Template Design Ext-joom.com