Karneval i Aalborg 2009

Mange tak for en stor indsats ved årets karneval.

Vi er nu, efter nogle lange dage, ved at nå til enden af aktiviteterne i forbindelse med årets karneval.

Lørdag blev igen i år en hård dag, med mange gæster igennem sluserne, og ikke mange ledige stunder til et kort hvil. Vi havde i år flere nye samarbejdsforeninger med til at løse opgaven. Oprydningen i dag søndag, blev mere tålelig end sidste år.

I morgen mandag skal der tages hegn ned. Dette arbejde starter fra i morgen tidlig.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige tak til alle som har ydet en indsats. Jeg håber at der sammen med den store indsats, har været mange gode oplevelser i løbet af karnevalsdagene.

Template Design Ext-joom.com