Alle fire ungdomshold havde hjemmebane d. 29/9

Med sejre i fem ud af lørdagens seks kampe avancerede Stenhusets 3 til førstepladsen i regionens bedste ungdomsrække. Kun BK Skawbo 3 formåede at besejre det seje Stenhuset hold, der fejede al øvrig modstand af borde. Holdet bestod af Stefan Bøje Ofverlind, Charlotte Tranum, Line Dreyer Olsen og Maria Jul Jensen.

Også Stenhusets fjerdehold (Stefan, Tobias, Camilla og Kira) spillede en god runde på hjemmebane - bl.a. med personlig turneringsrekord til Tobias. Super flot gået!

Se stillingen i pulje 1 her: http://www.bowlingportalen.dk/DBwF/HoldTurnering/Stilling/#2,22012,1662,2007,2001,,,,

Stenhusets to bedste ungdomshold havde en svær dag på hjemmebane. Stenhusets andethold i Jylland Midt-Nord serien høstede ganske mange point, men havde i perioder svært ved banerne. Holdet ligger fortsat på tredjepladsen i rækken. Se stillingen her: http://www.bowlingportalen.dk/DBwF/HoldTurnering/Stilling/#3,22012,1541,2007,2000,11424,,,

I eliteserien havde Stenhusets hold meget svært ved banerne. Det blev til en stribe nederlag og spil langt under vanlig standard. Øv!

Tusind tak til Henriette, Britt, Christina og Lene, der ydede indsats som holdledere denne lørdag.

Template Design Ext-joom.com