Off-day for Stenhusets bedste ungdomshold i Kolding

Stenhusets 1. hold ungdom havde en rigtig off-day i Kolding Bowlinghal søndag d. 13. december. Før dagens runde lå holdet på 3. pladsen i eliteserien vest efter at have spillet flere gode runder på det seneste. Men i dag gik det lidt ligesom holdboldpigernes kamp mod Angola - det burde have været bedre, men ikke ret meget fungerede. I dagens 9 kampe blev det til sølle 2 point. Især i de første serier var spillet helt skidt, og efter de første 4 kampe var der ingen serier over 190. Dagens eneste sejr kom i hus efter en kamp med over 200 i snit, så lidt var der at glæde sig over.

2. holdet spillede i Horsens. Holdet havde en debutant på holdet, nemlig Jacob Mikkelsen. Den gode placering i Jylland/Fyn serien blev forsvaret, selvom det kun blev til en middeldag med 4 sejre og 3 nederlag.

3. holdet fik kun 2 point ud af turen til Brønderslev, men disse kom til gengæld i hus efter sejr over topholdet, BK 98 fra Fjerritslet.

4. holdet fik 8 point med hjem fra Hobro. Dermed hænger holdet fortsat på i toppen af pulje 2, selvom sidste runde måtte spilles med en spiller i undertal.

Template Design Ext-joom.com