Ungdomsligaen skudt i gang

Denne sæsons ungdomsliga blev skudt i gang allerede i weekenden d. 18.-19. august, hvor 1. og 2. runde blev spillet i hhv. World Cup Hallen (Rødovre) og Grøndalcentret. Knap var træningen altså kommet i gang efter sommerferien, før vores ungdomsspillere skulle i aktion.

De to runder viste, at årets ungdomsliga ser ud til at blive forholdsvis tæt. Stillingen efter weekenden afslører nemlig, at rigtig mange hold ligger med 10-14 point. 

Stenhuset manglede desværre både lidt skarphed og lidt marginaler i weekendens runder. Det lykkedes at skrabe 10 point sammen (6 lørdag og 4 søndag), og dermed indtager Stenhuset p.t. sidstepladsen i ligaen - men kun 2 point bag en række af de andre hold. Lørdag lykkedes det at slå gode hold som Brasilia, Haslev BK og Ravnsborg. Kampen mod Ravnsborg blev Stenhusets bedste med 505 kegler til os. Vores dårligste præstation blev leveret mod Pin Crackers, hvor det kun blev til 413 kegler.

Søndag var det Trekanten og Brasilia, der blev slået :-)

Der var debut til Julie Bendsen på Stenhusets hold. Holdleder var Annette Pedersen.

Stillingen forventes endeligt opdateret på bowlingportalen i løbet af ugen.

Template Design Ext-joom.com