Flot udebanesejr til 2. hold herrer i Silkeborg

Så blev det tid til 2. hold herrernes første udebanekamp i denne sæson. Slaget skulle stå i Silkeborg mod Apollon.

Stenhuset startede denne kamp meget svagt. Der var adskillige spillere der havde problemer med tilløbet, og det kneb gevaldigt med at få sparespillet til at fungere. En samlet serie score på 993  mod 1059 siger vist alt om, at spillet slet ikke fungerede. På et tidspunkt midt i serien så det dog meget værre ud, idet herrerne var over 100 kegler bagud, men en relativ god Stenhuset slutspurt bragte Apollons keglemæssige forspring ned på acceptable 66 kegler.

Den gode afslutning i 1. serie blev starten til meget bedre spil, og i de næste 2 serier fik Apollon slet ikke et ben til jorden. I anden serie var det først og fremmest sparespillet der blev bedre, og i 3. serie fik nogle af Stenhusets spillere også strikespillet til at fungere. Det resulterede i en sejr i anden serie på 1042 mod 983 og i tredie serie 1141 mod 1014.

Så kom fjerde serie hvor dårligdommene fra første serie sneg sig ind i spillet igen. Det kneb igen med sparespillet. Heldigvis havde også Apollon i denne periode svært ved at få spillet til at fungere, så på trodst af det ringe spil, blev der ikke sat kegler overstyr. Stenhuset formåede at hive en sejr på 1021 mod 973 hjem.

Samlet sejr på 8 - 2 til Stenhuset med en score på 4197 mod 4029. Bestemt ikke prangende spil men altså nok på dagen og på svære baner (tilløb).

Bedste personlige score:  Jacob 803.

Template Design Ext-joom.com