2. hold damer sejrede, mens 3. hold herrer fik et æg

Stenhusets 2. hold damer har i sæsonens første to kampe lidt knebne nederlag på 4-6. I denne weekend skulle marginalerne gerne tippe til Stenhusets fordel, men selvom det lykkedes at hente en sejr over BK Himmerland 2 i Jyllandsserien, var marginalerne faktisk meget lige fordelt.

I den første serie var der ikke meget forskel på de to hold. Det endte med den smallest mulige sejr til Stenhuset (664-663), bl.a. sikret i kraft af en flot serie på 191 til Ruth. Anden serie var helt på Stenhusets præmisser - en sejr på 689-621 taler sit eget tydelige sprog. Karla var flyvende med en serie på 216.

I tredje serie gik Stenhuset ned i niveau og overlod scenen til gæsterne. Trods god kamp kunne damerne ikke forhindre et nederlag 588-612. Og i fjerde serie var det så BK Himmerlands tur til at lege med marginalerne. Det lykkedes for gæsterne fra Aars at vinde serien 630-629.

Dermed måtte Stenhuset "nøjes" med en sejr på 6-4 (2570-2526)

Se lige denne jævnbyrighed i personlige score: Karla (659), Ruth (657), Birthe (657)

Stenhusets 3. hold herrer var i Frederikshavn for at spille mod BC Royal. Det er efterhånden meget sjældent at Stenhusets hold (ligegyldigt hvem) formår at vinde på de svære baner i Rødspættebyen. Resultaterne var fra begge hold fornærmende ringe, og det endte med en sejr til BC Royal på 10-0 (3723-3473). Intet fungerede for Stenhuset, hvor Orla med 684 på 4 serier var suverænt bedste spiller. Stenhuset ligger nu på 4. pladsen i serie 2

Template Design Ext-joom.com