2. hold herrer fik tørre tæsk i Frederikshavn

Frederikshavn Bowling Center er et uindtageligt fort for Bowlingklubben Stenhuset. I utallige sæsoner i i træk har Stenhusets spillere ikke formået at spille god bowling i Frederikshavn (et karakteristikum, som vi deler med stort set alle klubber i Jylland, der spiller udekampe i rødspættebyen). Således bød søndagens kamp i 2. division Nord på endnu et smædeligt nederlag på hele 0-10, og spillet var (vanen tro) uhyre sløjt.

Skulle Stenhuset have vundet en serie skulle det nok have været en af de første. Hjemmeholdet spillede mildt sagt sløjt i den første serier, og kun en serie på 223 fik dem op på 1056. Desværre havde Stenhuset serier på 151, 136 ot 163, og dermed kom vi ikke højere op end 1003. I anden serie blev niveauet noget højere, men marginalerne var ikke på Stenhusets side. Trods serier på 223 (Chresten) og 203 (debutanten Preben) tabte Stenhuset 1093-1106.

Efter baneskiftet faldt Stenhuset sammen. Tredje serie blev tabt 896-1107 og der var så godt som intet positivt at sige om denne serie. Også fjerde serie blev tabt klart 956-1049. Dermed vandt Stars & Strikes 10-0 og ligger således til oprykning til 1. division. Så måske vores 1. hold herrer får fornøjelsen af en rejse til Frederikshavn næste år! Det eneste positive man kan sige om kampen er, at det kun tager en god halv time at køre hjem :-)

Topscorer: 769. Preben fik en god debut på holdet med 727. Stenhuset ligger nu nummer 5 i 2. division, men fortsat med gode muligheder for at sikre sig en bronzemedalje.

Template Design Ext-joom.com