2. hold damer vinder tæt topkamp

2. hold damer spiller i år i en særdeles tæt række, og i dag fik vores hold besøg af BK Himmerland, som før dagens kamp lå 4 point foran Stenhuset. Det kom der en MEGET tæt og spændende bowlingkamp ud af.

Første serie blev meget velspillet og Stenhuset endte med at trække sig sejrrigt ud med en margin på blot én kegle. Serien sluttede 680-679. Karen Birgitte startede bedst for Stenhuset med flotte 198, men også holdets øvrige spillere leverede god bowling.

Anden serie gik også Stenhusets vej. Vores hold hævede faktisk niveauet en smule, mens gæsterne gik en smule mere i stå. Nu var det Ninna, der med 190 var toneangivende, men ingen spillere på Stenhusets hold scorede under 160! Rigtig fin præstation, som bragte Stenhuset foran 4-0.

I tredje serie fortsatte det gode bowlingspil med især solidt sparespil og Stenhuset vandt igen en tæt serie med 684-650. Denne gang var det Kettys tur til at være topscorer med 190. 

Nu førte Stenhuset 6-0 og lignede en klar og fortjent vinder af kampen. Men i fjerde serie faldt vores hold sammen og droppede helt ned på 553. Gæsterne scorede 639 og var meget tæt på dermed at snuppe 4 point. Heldigvis holdt Stenhuset fast i sejren på det samlede keglefald (2612-2610) og vandt dermed kampen 8-2.

Dermed kan vi gære status over en dag, hvor Stenhuset var det bedste hold, men også det hold, der havde marginalerne på sin side.

Dagens topscorer blev Ketty med 715.

Stenhuset er nu tilbage på førstepladsen i rækken, men er kun 5 point foran Thisted BK (med én kamp færre), som vi skal møde i næste kamp i Thisted. 

Template Design Ext-joom.com